Fra Hjulskibenes Dage

75 ikke meget mere end Halvdelen af Skrogets normale overordent- lig langskibs Styrke, og vilde sikkert, navnlig i større Skibe, være bleven benyttet, hvis ikke Jernskibsbygningen saa hurtig havde afløst og ganske fortrængt al Træskibsbygning for Dampskibenes Vedkom- mende. Diagonalbygningen blev undertiden ogsaa benyttet i Skibenes større Fartøjer, ligesom den i det Hele blev meget anvendt i England i Decenniet 1840—50, i danske Dampskibe saaledes i „Ophelia“ og i „Fox". En særegen Art af Diagonalbygning har været toreslaaet i Slutnin- gen af Trediverne. Spanterne skulde efter denne Methode stilles un- der en spids Vinkel med Kjolen, saaledes at de kom skiftevis til at vise for og agterefter, idet de krydsede og bleve indhuggede i hver- andre med % af Spantets Førlighed ud og ind og forbundne med svære Kobber og Jernbolte. Klædningen var som sædvanlig følgende Ski- bets Spring. Systemet fandt dog af let forstaaelige Grunde ingen Ud- bredelse. En Opfindelse af betydelig Rang for Træskibsbyggeriet, der fremkom i Begyndelsen af Decenniet 1830—40, var den i England højt fortjente Constructeur og Directeur for Værftet i Woolwich Oli ver Langs Forslag til den saakaldte Sikkerhedskjøl „Safety Keel“ der i sin Tid vakte en saa almindelig Opmærksomhed, at det endog blev toreslaaet den engelske Regjering at udsætte særlige Præmier for Ski- be, der vare forsynede med denne Kjøl. Den bestaar af en „Yderkjøl" og en „Straakjøl" hvilke ved en lettere Forboltning til Fastekjølen begge kunne forlises og derved ikke mindst for Dampere, fik Betydning som virksom Beskyttelse for den egentlige Kjøl, idet Skibet tager Grunden. Det ovenomtalte frelste saaledes i danske Farvande i 1834 det kgl. engelske Hjulskib „The Lightning“, der var grundstødt ved Svi- neboderne paa Rejse til Østersøen, og Aaret efter den engelske Fre- gat „Cleopatra“, der havde et lignende Uheld ved Læsø. Kobberforhudningen, der i Almindelighed tjener til at holde Havvandet væk fra Skibsplankerne og beskytte disse imod Muslin- ger og Skaldyr, synes oprindelig at være fremkommet som virksomt Middel imod Søorm. Kobberforhudningen løb som Regel ind imellem Fastekjølen og Yderkjølen. En Art Straakjøl, men uden Yderkjøl, har dog paa et langt tid- ligere Stadium været anvendt, saaledes i England allerede i Begyndel- sen af Decenniet 1770—80.