Fra Hjulskibenes Dage

92 „Copenhagen“ (det senere „Slesvig“), „Waldemar“, „Hertha“, „Mercurius", „Frederik den Sjette“ o. fl., alle „side-lever-engines“ med Indsprøjtningscondensator. I amerikanske Hjulmaskiner vare derimod Balancerne næsten altid anbragte paa Toppen af Maskinen „beam-engines“. Se Forskjel- len i de to Systemer i Fig. 54 og 55. De gamle Wattske Lavtryksmaskiner, der allerede før Watts Død i 1819 vare fuldkommengjorte saaledes, at de i alt væsenligt vare eneraadende i henimod 40 Aar, vare volumineuse langsomt gaaende Maskiner. De arbejdede med et Damptryk af omkring 7 lbs og med Slaglængden som Regel proportional med Stempelhastigheden og Omdrejningernes Antal de saakaldte „nominelle Omdrejninger“. De Fig. 60. Balancemaskine „Grashopper Engine". roterede særdeles rolig og støt, idet de bevægelige Dele vare meget nær i Ligevægt og fordelte over et forholdvis stort Areal af Skibets Bund, hvilket i Forbindelse med stort Stempelslag og lang Forbin- delsesstang, mindskede Frictionen, saaledes at de med forholdsvis lidt Damp var i Stand til at rotere Hjulene. Dog var der ofte med de større Maskiner Vanskeliglieder ved Igangsætningen, der ikke sjælden fordre- de 2 å 3 Mands fulde Kraft. Hjælpemaskiner til dette Brug vare i hine Dage ukjendte. „Cylindrene“ eller „Dampstøvlerne“ vare undertiden af Bronze eller Kanonmetal og ofte forsynede med en „Damptrøje" til Opvarm- ning af Cylindervæggene. Systemet, der allerede med økonomisk For- del var benyttet af Watt, viste sig navnlig formaalstjenlig ved de