Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

irakt, Uden hvilken hver især vil blive bwstholden, idet de Ydelser, der fle fra Mesterens Side i Lærlingens Interesse, forst kunne ventes vederlagte i den sidste Del af det længere Tids- rum, i hvilket Forholdet maa bestaa, og ligesom Mesteren derfor bor sikres imod, at Forholdet ikke ensidigen brydes fra Lærlingens Side inden Udlobet af denne Tid, saaledes maa der ogsaa gives Lærlingen Betryggelse for, at der netop i den Tid, t hvilken han ikke gjennem sit Arbeide kan yde Vederlag, gives ham Oplæring og Kmldskab, og at hans Tid og Arbeide anvendes for at skaffe ham denne. Det kan ikke ventes, at mundtlige Aftaler ville indeholde den Fuldstændighed og det Baand, som er ønskeligt for at yde begge Parter hin Betryggelse Under et langt Tidsrnm, og medens selvfølgelig en stor Frihed i Enkelthederne maa overlades hver især af Parterne ved Kontraktens Afslutning, er det dog ønskeligt, at der fra det Offentliges Side gives en Formular for Kontrakten, der til denne skal benyttes, for at Parternes Opmærksomhed kan henledes paa saadanne Punkter, hvorom Bestemmelse bor tages as hver især. Kommissionen har derfor ikke været i Tvivl om at hin Bestemmelse t Forordningen of 21 be Marls 1 <800 om Forpligtelsen til at oprette skriftlige Lærlingekontrakter bor gjores gjaldende, saaledes at Lærlingeforholdet ikke herefter kan stiftes ved mnndt- lig^e Aftaler, og at de unge Mennesker, som antages til Medhjælp i et Haandværk eller en Industri, uden at en saadan Lærekontrakt er oprettes ikke anses som Lærlinge, saa at de altsaa ikke ere bundne til at blive i dette Forhold for længere Tid. — At inddrage ogsaa disse unge Arbejdere og de Overenskomster, der med Hensyn til disse afsluttes mellem ved- kommende Mestere og Forældre, under Lovgivningsregler, lader sig neppe gjpre paa Grimd af Losheden af dette Forhold og de meget forskjellige Former, Under hvilke dette fremtræder. — ®en Hensynsloshed, hvormed Forældre ofte i Bornenes meget Unge Alder soge at drage Fordel af disses smaa Arbeidskræfter, ligegyldige for Misbrugen af disse og for Tabet i Dornenes legemlige og aandelige Udvikling, kan neppe forebygges ubeit ved at forege Skole- tiden og Undervisningen og ved et skjærpet Tilsyn med Bornenes Skolegang samt ved en Skjærpelse af Lovgivningen om Borns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og paa Ar- bejdssteder, der ere eller kunne underkastes det Offentliges Tilsyn. I denne Henseende kunde der vistnok være Foie til at inddrage alle Arbeidssteder Under Tilsynet, hvor unge Mennesker Under 18 Aar, nden at være antagne som Lærlinge, anvendes fom Medhjælpere, og dette vilde atter bidrage til, at hint lose Arbejdsforhold, under hvilket ingen Betryggelse haveö for den Unge Arbeiders fagmæssige Uddannelse, i mange Tilfælde vilde blive aflost af det fastere Lærlingeforhold. — Da det Væsentlige ved dette i Modsætning til Arbejdsforholdet, som anført, er Lærlingenes fagmæssige Uddannelse, er det en Selvfølge, at Netten til Antagelse af Lærlinge maa betinges af, at den Beskæftigelse, ved hvilken Lærlingen antages til Mod- bjælp, i og for sig er istand til at yde Lærlingen en for hans senere Livserhverv tilstrækkelig frugtbringende KUndskab og Færdighed. Med ved den store Arbejdsdeling, der nu finder Lted i den industrielle Virksomhed, ere mange Arbekder blevne af en saa speciel Beskaffenhed, at selv ben største Færdighed i dette Enkelte ikke Udelllkker en fuldstændig Ukyndighed i den hele paagjældende fagmæssige Virksomhed. Naar f. Er. en Optikns lader ved enkelte faste Arbejdere foretage Afslibning af Randene paa Brilleglas, for at disse kunne indsættes i Fal- sc'lle paa Brilleindfatningen, vilde en Lærling, som i flere Aar alene var Medhjælper ved denne Randslibning, ikke have opnaaet nogensomhelst Kundskab i Faget, eller naar de Arbei- dere, som ere beskjæftigede for en Bøssemager med at dreie Pistoner, eller med at gjore Smaa- skruer af en vis Størrelse, dertil vilde antage Lærlinge eller Medhjælpere, vilde den Kvnd- skab, som Lærlingen derigjennem erholdt til Bossemagerket, være af en saa Underordnet og for hans Fremtid saa lidet nyttig Beskaffenhed, at det vilde være Uret mod Lærlingens hele Fremtid. ~ Det tor derfor vistnok anses nødvendigt, at de Arbejdere, der saaledes alene be- skjæftige sig med en ganske særlig, mindre Del af det, der er Gsenstand for et Haandværksfag