Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik

8 Tyngdepunktsspændinger er )(391 + 395) = 393 og 385. — At der i Tværsnittene b og c (af samme Stang) findes næsten nøjagtigt samme Spænding, er naturligvis ikke saa mærkeligt, men en smuk Bekræftelse paa Maalingens Paalidelighed. Derimod er det mere mærkeligt (se Fig. 8), at Spændingen er næsten ganske ensformig fordelt over Tryk«Diagonaltværsnittet b (midt ude paa den frie Stang) og ligesaa, om end lidt mindre udpræget, over Træk« Diagonalens Tværsnit (a), hvorimod der i Tværsnit c (lige ved Sammen« nitningen) optræder betydelige Bøjningsspændinger(BøjningJ_Dragerplanen). Man maa heraf slutte, at de excentriske Tilslutninger af Diagonalerne til Staa« pladerne, som man paa Forhaand er tilbøjelig til at betragte som ret far« lige, i høj Grad neutraliseres af de stive Nitteforbindelser, og at man maaske dog ikke fjerner sig saa langt fra Virkeligheden ved at regne Tryk=Diagonalerne centralt paavirkede. Af Spændingernes Variation fra Tværsnit c til Tværsnit b kan man ganske vist nok drage visse Slutnin« ger om Udbøjningsliniens Form og Stangens »frie Længde«, men noget afgørende Resultat kan man dog ikke naa til alene ved disse Maalinger. Dette er netop Grunden til, at de under d omtalte Maalinger senere ud« førtes. I Vertikalen er Grundspændingen forsvindende, saa det er ikke meget forkert at betragte Gitteret som et sammensat V«Gitter. De ikke ubety« lige Bøjningsspændinger J_ Dragerplanen forklares fuldtud ved, at Ver« tikalen indgaar i en Afstivningsramme, og at Tværbjælken er belastet. Sekunder 7ste Hjulind /tørnets -^ ^O^^imo retning =^/%eA . isteHjul ved Midten ^rfl'/w/'er 7-7. ls1eHjulud 0 7 2 34 ^6 7 Ô 9 JO // 72 73 74 79 76 77 Fig. 9. c. Der optoges Diagrammer af Dragermidtens Svingninger baade i lods ret og vandret Retning og baade for 20 à 22 km/Time og 30 à 36 km/Time Hastighed af det af de to Lokomotiver dannede Belastningstog. Egens Svingningstallet for lodrette Svingninger fandtes baade af Diagrammet og efter den ovenfor benyttede Formel at være 3^ pr. Sek. Udsvingene var ogsaa her noget større (hele Svingningen ca. 4 mm, i Forhold til 22 mm stas tisk Nedbøjning) for den mindre af de to anvendte Hastigheder end for