ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
92 Sænket Bak behandles som et løftet Agterdæk, dog er det her tilladt at have vandtætte Døre i Knækskoddet, naar det ligger foranfor Kollisionsskoddet. Naar Længden 1 af et løftet Dæk = eller > 0,15 L, skal Barkholtsrangen udfor Knækskoddet forøges fra 10 til 60% i Tykkelse og paa en Længde fra 5 til 10 Spantedistancer efter Størrelsen af Forholdet 1 : L, der antages at kunne variere mellem 0,15 og 0,4. De Plader af Yderklædningen, som anbringes foran- og agterfor disse forstærkede Plader, skal have Halvdelen af ovennævnte Forøgelse i Tykkelse. Alle Stød i de forstærkede Plader skal nittes tredobbelt. Hoveddækket og det løftede Dæks Stringerplade skal føres fra 3 til 10 Spante- distancer forbi Knækskoddet, afhængigt af Forholdet 1 : L. Agter- og Forenden af Stringerpladerne skal være dobbelt saa brede som Spantevinklens tværskibs Flange. Er Hoveddækket og det løftede Dæk pladeklædt, skal den enkelte Plade, som ifølge ovenstaaende passerer gennem Knækskoddet, have Dimensioner efter Tab. 9, Sp. 2 og 3. Er endvidere Staaldæk anbragt, men ikke fordret efter Tab. 6, skal de to Dæks- dele forsynes med Knæ som vist i Fig. 168, 4 Knæ fordres, naar QL < 625, medens større Skibe skal have 8 Knæ. Er Staaldæk forlangt ifølge Tab. 6, skal Hoveddækket føres 3 Spante- distancer agtenfor Knækskoddet, naar QL < 1550, 4 Spantedistancer, naar QL =1550 og < 1750 samt 5 Spantedistancer for større Skibe. De to Dæk forenes med 2 Diaphragmplader af Tykkelse som Dækket, naar QL ( 1650, medens større Skibe forsynes med 4 Plader. Orkandæk. Er QL X — ( 2250, skal Orkandæksbjælkerne have Stræk- og Diagonalskinner med Tykkelse efter Tab. 10 Sp. 4 og Bredder lig ’/< af den i Sp. 6 opgivne. Er QL X - = eller ) 2250, skal Orkandækket pladeklædes for Vs L midt- skibs med Tykkelse efter sidste Spalte i Tab. 6. Opg. 41. Skitser et lodret langskibs Snit gennem en vandtæt Luge, der er bygget tæt op ad et tværskibs Skod, vis desuden Detailler af de vandtætte Forbindelser mellem Lugen og Skoddet. Opg. 42. Skitser Snit ab i Fig. 143, 155 og 169 b. Opg. 43. Skitser Forbindelsen mellem Karmpladens vandrette Naad og de øvrige Brøndpladers lodrette Naadder i Fig. 172 c. Opg. 44. I Germanischer Lloyd’s Regler (§ 102) forlanger man, at paa et løftet Agterdæk skal de langskibs Styrkeelementer dimensio- neres, som om Dækket var et Hoveddæk, anbragt i denne Højde. Hvor- for er denne Fordring, som iøvrigt ogsaa findes i andre Klassifikations- selskabers Regler, i Modstrid med den almindelige Bøjningsteori? Hvorfor vilde det derimod være rigtigere ved et Skib med langt loftet Agterdæk at dimensionere de langskibs Styrkeelementer paa det aim. Hoveddæk, som om dette Dæk var anbragt i samme Højde som det løftede Dæk?