Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Germanischer Lloyd’s Regler forlanger desuden, at Centerdrageren skal
være vandtæt i det langskibs Midterparti, se § 50, og at en Længde-
drager paa hver Side skal gøres vandtæt i meget store Skibe.
Agter- og Forskarpen anvender man hyppigt til Vandtanke. Agter-
recessen og Akseltunnellen er omtalt i § 75. Forrecessen eller Trykleje-
recessen bygges som vist i Fig. 173 og 179, fordi man ønsker, at Tryk-
lejet skal være let tilgængeligt fra Maskinrummet af Hensyn til Pas-
ningen, men dog skjult saaledes, at det ikke formindsker Manøvre-
pladsen i Maskinrummet; naar Maskinisten skal undersøge Akslens
Mellemlejer, kan han benytte den vandtætte Dør paa .Maskinrumsskod-
det, se Fig. 179 b. Som vist i samme Figur forsætter man ofte Kulkas-
serne lidt for hinanden.
Kollisionsskoddets Afstand fra Forstævnen maa ikke være < Va B
maalt i Ladevandlinien. En eller to Spantedistancer agtenfor Kollisions-
skoddet er vist et Skod, der danner Agterenden af Kædekassen, se ogsaa
Fig. 119. Dette Skod gøres dog ikke altid vandtæt.
Kollisionsskoddet skal naa op til det øverste fortløbende Dæk i
Skibet; Pakdaaseskoddet skal foroven afsluttes ved et Dæk eller en
Platform af Staal, der er vandtæt forbunden med Yderklædningen; alle
andie Skoddei skal mindst naa op til Skibets Hoveddæk, respektivt
Spardæk.
104. Hovedtræk i Skoddernes Bygning. Naar det ene af
to Rum, som adskilles ved et Skod, bliver fyldt med Vand til Vand-
linien, vil Skoddet bøje udefter, se Fig. 183. Fladens Vendepunkter s s
findes som Regel i Nærheden af Kanterne, og Materialets Arbejdsbelast-
ning vilde sandsynligvis ikke blive overskredet, hvis Skoddet var for-
færdiget af en enkelt Plade; men da dette ikke er Tilfældet, vil Form-
forandringen dels ødelægge Samlingernes Vandtæthed, dels ødelægge
Skoddets Evne til at modstaa Kanttryk; man maa derfor ved lod- og
vandrette Afstivninger inddele Fladen i Felter, der er saa smaa, at deres
Formforandring bliver betydningsløs, og hvorved Skodfladen med sine
Stivere bliver et Styrkeelement i Skibet.
Trykket paa et Skod kan blive stærkt forøget ved Tryk fra Lasten
og for Kolhsionsskoddets Vedkommende tillige ved Tryk paa Grund af
Skibets Fart mod Søen.
Pladefordelingen i tværskibs Skodder udføres i Reglen saaledes
at den underste Plade, som i det følgende kaldes Bundstokken, har hori-
sontal Overkant, medens Resten af Pladerne anbringes i vandrette eller
lodrette Range, eftersom man fortrinsvis ønsker tværskibs vandret eller
lodret Modstandsevne fra Skoddet. Sammenligner man saaledes Skod-
derne i Fig. 172 c og Fig. 175, ser man, at det sidste yder bedre Mod-
stand mod Tryk fra en svær Vægt, anbragt paa Dækket, fordi Stødene