ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
94 Germanischer Lloyd’s Regler forlanger desuden, at Centerdrageren skal være vandtæt i det langskibs Midterparti, se § 50, og at en Længde- drager paa hver Side skal gøres vandtæt i meget store Skibe. Agter- og Forskarpen anvender man hyppigt til Vandtanke. Agter- recessen og Akseltunnellen er omtalt i § 75. Forrecessen eller Trykleje- recessen bygges som vist i Fig. 173 og 179, fordi man ønsker, at Tryk- lejet skal være let tilgængeligt fra Maskinrummet af Hensyn til Pas- ningen, men dog skjult saaledes, at det ikke formindsker Manøvre- pladsen i Maskinrummet; naar Maskinisten skal undersøge Akslens Mellemlejer, kan han benytte den vandtætte Dør paa .Maskinrumsskod- det, se Fig. 179 b. Som vist i samme Figur forsætter man ofte Kulkas- serne lidt for hinanden. Kollisionsskoddets Afstand fra Forstævnen maa ikke være < Va B maalt i Ladevandlinien. En eller to Spantedistancer agtenfor Kollisions- skoddet er vist et Skod, der danner Agterenden af Kædekassen, se ogsaa Fig. 119. Dette Skod gøres dog ikke altid vandtæt. Kollisionsskoddet skal naa op til det øverste fortløbende Dæk i Skibet; Pakdaaseskoddet skal foroven afsluttes ved et Dæk eller en Platform af Staal, der er vandtæt forbunden med Yderklædningen; alle andie Skoddei skal mindst naa op til Skibets Hoveddæk, respektivt Spardæk. 104. Hovedtræk i Skoddernes Bygning. Naar det ene af to Rum, som adskilles ved et Skod, bliver fyldt med Vand til Vand- linien, vil Skoddet bøje udefter, se Fig. 183. Fladens Vendepunkter s s findes som Regel i Nærheden af Kanterne, og Materialets Arbejdsbelast- ning vilde sandsynligvis ikke blive overskredet, hvis Skoddet var for- færdiget af en enkelt Plade; men da dette ikke er Tilfældet, vil Form- forandringen dels ødelægge Samlingernes Vandtæthed, dels ødelægge Skoddets Evne til at modstaa Kanttryk; man maa derfor ved lod- og vandrette Afstivninger inddele Fladen i Felter, der er saa smaa, at deres Formforandring bliver betydningsløs, og hvorved Skodfladen med sine Stivere bliver et Styrkeelement i Skibet. Trykket paa et Skod kan blive stærkt forøget ved Tryk fra Lasten og for Kolhsionsskoddets Vedkommende tillige ved Tryk paa Grund af Skibets Fart mod Søen. Pladefordelingen i tværskibs Skodder udføres i Reglen saaledes at den underste Plade, som i det følgende kaldes Bundstokken, har hori- sontal Overkant, medens Resten af Pladerne anbringes i vandrette eller lodrette Range, eftersom man fortrinsvis ønsker tværskibs vandret eller lodret Modstandsevne fra Skoddet. Sammenligner man saaledes Skod- derne i Fig. 172 c og Fig. 175, ser man, at det sidste yder bedre Mod- stand mod Tryk fra en svær Vægt, anbragt paa Dækket, fordi Stødene