ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
96 16,76 m, skal det have to saadanne Pladedragere, anbragt paa Side- kølsvinene. Er der paa Skoddets Plads udeladt et Dæk i Skibet, anbringer man en bygget vandret Bjælke paa Dækkets Plads og støtter den med en eller to lodrette Pladedragere til henholdsvis Midter- eller Sidekøl- svinene, se Fig. 175. Disse lodrette Pladedragere overflødiggør naturlig- vis de nys omtalte Dragere for Skoddets underste Dels Vedkommende. 106. Skoddernes Tætning sker ved Stemning, som udelukkende anvendes paa den ene Side, Stemmesiden, der altid vender mod Paa denne Side bør udelukkende nittes med forsænkede Naglehoveder, idet man er bedst Herre over disses Tætning. For ikke at vanskeliggøre Stemningen anbringer man de vandrette Stivere paa Stemmesiden af Skodder med vandretfe Pladerange, omvendt ved Skodder med lodrette Range. Da Skodderne skal befæstes vandtæt til Skibssiderne, maa Nag- lerne i Stemmesidens Befæstelsesvinkel sættes i vandtæt Deling, 5 til 572 Naglediametre for den langskibs Flanges Vedkommende og 4 Nagle- diametre for den tværskibs Flanges; Svækkelsen i dette Tværsnit af Yderklædningen er derfor større end i det tilsvarende Tværsnit ved et almindeligt Spant, hvor Nagledelingen er 7 til 8 Diametre. Herpaa kan man delvis raade Bod ved at gøre Fyldestykkerne mellem Skoddet og Klædningens Yderliggere saa lange, at de kan forbindes til Spanterne foran- og agtenfor Skoddet, se Fig. 178. Vandtætheden tilvejebringes da enten ved et Fillunderlag mellem Fyldestykket og Yderliggeren eller ved Anbringelsen af en Pisk af Værk, dyppet i tyk Mønnie; man maa da anbringe nogle Nagler paa begge Sider af Pisken for at trække Pladerne sammen og stemme Fyldestykkets Naadder fra Pisken til Skodvinklen. Germanischer Lloyd tillader dog ogsaa den i Fig. 180 viste Form for Fyldestykket. De langskibs Forbindelser, Kølsvin, Stringere, Strækskinner o. s. v„ som gaar kontinuerligt gennem et Skod, maa omgives af Vinkel- kraver, se Fig. 175, der stemmes langs Kanterne, men desuden maa vedkommende langskibs Forbindelses enkelte Dele forsynes med Tvær- piske, da Vandet ellers kan løbe mellem Delenes Berøringsflader og derved komme gennem Skoddet, se Topkølsvinet i Fig. 175 a. De en- kelte Deles Kanter maa naturligvis stemmes fra Pisken til Skoddet. Ved de langskibs Forbindelser, som helt eller delvis overskæres af Skoddet, maa Kontinuiteten i Styrke vedligeholdes ved Knæplader, hvis Stønelse og' Befæstelse tifpjisses sualedés, at de forbindende Naglers Tværsnit mindst er lige saa stort som de overskaarne Deles, se Fig. 175 og 175 b, hvor den overskaarne Stringer bestaar af 4 Vinkler og en Plade, medens kun Pladen og to Vinkler er ført kontinuerligt gennem