Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
16,76 m, skal det have to saadanne Pladedragere, anbragt paa Side-
kølsvinene.
Er der paa Skoddets Plads udeladt et Dæk i Skibet, anbringer
man en bygget vandret Bjælke paa Dækkets Plads og støtter den med
en eller to lodrette Pladedragere til henholdsvis Midter- eller Sidekøl-
svinene, se Fig. 175. Disse lodrette Pladedragere overflødiggør naturlig-
vis de nys omtalte Dragere for Skoddets underste Dels Vedkommende.
106. Skoddernes Tætning sker ved Stemning, som udelukkende
anvendes paa den ene Side, Stemmesiden, der altid vender mod
Paa denne Side bør udelukkende nittes med forsænkede Naglehoveder,
idet man er bedst Herre over disses Tætning. For ikke at vanskeliggøre
Stemningen anbringer man de vandrette Stivere paa Stemmesiden af
Skodder med vandretfe Pladerange, omvendt ved Skodder med lodrette
Range.
Da Skodderne skal befæstes vandtæt til Skibssiderne, maa Nag-
lerne i Stemmesidens Befæstelsesvinkel sættes i vandtæt Deling, 5 til 572
Naglediametre for den langskibs Flanges Vedkommende og 4 Nagle-
diametre for den tværskibs Flanges; Svækkelsen i dette Tværsnit af
Yderklædningen er derfor større end i det tilsvarende Tværsnit ved et
almindeligt Spant, hvor Nagledelingen er 7 til 8 Diametre. Herpaa kan
man delvis raade Bod ved at gøre Fyldestykkerne mellem Skoddet og
Klædningens Yderliggere saa lange, at de kan forbindes til Spanterne
foran- og agtenfor Skoddet, se Fig. 178. Vandtætheden tilvejebringes
da enten ved et Fillunderlag mellem Fyldestykket og Yderliggeren eller
ved Anbringelsen af en Pisk af Værk, dyppet i tyk Mønnie; man maa
da anbringe nogle Nagler paa begge Sider af Pisken for at trække
Pladerne sammen og stemme Fyldestykkets Naadder fra Pisken til
Skodvinklen. Germanischer Lloyd tillader dog ogsaa den i Fig. 180 viste
Form for Fyldestykket.
De langskibs Forbindelser, Kølsvin, Stringere, Strækskinner
o. s. v„ som gaar kontinuerligt gennem et Skod, maa omgives af Vinkel-
kraver, se Fig. 175, der stemmes langs Kanterne, men desuden maa
vedkommende langskibs Forbindelses enkelte Dele forsynes med Tvær-
piske, da Vandet ellers kan løbe mellem Delenes Berøringsflader og
derved komme gennem Skoddet, se Topkølsvinet i Fig. 175 a. De en-
kelte Deles Kanter maa naturligvis stemmes fra Pisken til Skoddet.
Ved de langskibs Forbindelser, som helt eller delvis overskæres af
Skoddet, maa Kontinuiteten i Styrke vedligeholdes ved Knæplader, hvis
Stønelse og' Befæstelse tifpjisses sualedés, at de forbindende Naglers
Tværsnit mindst er lige saa stort som de overskaarne Deles, se Fig. 175
og 175 b, hvor den overskaarne Stringer bestaar af 4 Vinkler og en
Plade, medens kun Pladen og to Vinkler er ført kontinuerligt gennem