Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Fig. 186 viser en Bæretap. 1 Bunden af Hullet i Rorløkken er
anbragt en haard Staalskive med hvælvet Overflade; paa denne hviler
Tappen, hvis Underside ogsaa er hvælvet for at formindske Gnidnings-
modstandens Moment. løvrigt viser Tegningen, at baade Tappens og
Rorløkkens Foringer er af Metal.
I Ror af ikke altfor store Dimensioner er kun den nederste Tap,
Hæltappen, indrettet til al bære Roret, de øvrige Tappe er kun Styre-
tappe. Meget store Ror maa dog forsynes med to Bæretappe.
Som det fremgaar af Fig. 118 og 122, tildanner man i Reglen den
øverste Del af Bære- og Styretappe paa samme Maade; Rorets Vægt vil
dog presse de koniske Flader saa haardt sammen, at Bæretappen bliver
vanskelig at udtage under Reparationer; til store og tunge Ror bør man
derfor benytte dßn i Fig- 186 viste Tildannelse af Bæi etappens øvci-
ste Del.
Roret skal kun dreje 35° à 40° i Borde til hver Side; for at hindre
det i at dreje videre, smedes eller støbes Stopklamper (stop cleat) sam-
men med Rorrammen og Rorstævnen, se Snit AB, Fig. 118. Klamperne
gøres saa stærke, at de kan taale det fulde Iryk fra Roret undei
Bakning.
For at bringe Roret til at følge Skibets nedadgaaende Bevægelser
under Duvninger samt hindre det i at blive løftet op ved mindre Grund-
stødninger forsyner man det med en Rorlaas, som helst maa være over
Vandfladen, naar Skibet har sin mindste Dybgang. I Fig. 124 er Ror
laasen en Bøjle, der omslutter Rorstammen og er boltet til Agterstæv-
nen. I Fig. 118 og 122 er Roret laaset derved, at den øverste Rortap
har en fremspringende Krave paa Underenden.
Paa Rorrammens Agterkant findes hyppigt et Øje eller et Hul,
hvortil kan befæstes to Rorkættinger (rudder pendant), som farer op
udenom Hækken og najes til Øjeskruer, befæstet paa Dækket eller i
Klædningen. Disse Kællinger er et Reservemiddel til at dreje Roret, naar
de andre Drejemidler svigter eller Rorstammen havarerer.
110. Rorrammen (rudder frame) ender foroven i den cylindriske
Rorstamme (rudder head), der enten er smedet eller støbt sammen med
Rammen eller forenet til denne ved en Kobling. Det sidste er nutildags
det almindeligste, dels fordi man under Reparationer kan borttage Ror-
rammen eller Rorstammen hver for sig, og dels fordi man i saa Tilfælde
kan anvende støbt Rorramme og smedet Rorstamme. Koblingen kan
have lodrette eller vandrette Flanger, se Fig. 120, 121 og 122; de sidste
bør forsynes med Notgang og Not for at formindske de forskydende
Paavirkninger paa Boltene. Anvender man den i Fig. 120 viste vand-
rette Kobling, kan Roret kun borttages, naar Stammen løftes et Stykke