ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
— 102 — greb med et mindre Tandhjul paa Rattets Styreaksel, der drejes af Rorgængeren. I større Skibe er Haandkraftdrejning dog ikke tilstrække- lig, her anvender man derfor Drejning af Roret ved Styremaskinen (steering engine), hvis Indretning er vist skematisk i Fig. 192, som for- udsætter, at Styremaskinen er opstillet i et Styrehus under Kommando- broen. Maskinen har en vandret tværskibs Krumtapaksel (a) med to Krumtappe under 90° med hinanden; paa Krumtappene virker For- bindelsesstængerne (b) fra den tocylindrede Styremaskine, hvis Hoved- glidere (c) bevæges af Excentrikker paa Krumtapakslen. Et snække- skaaret Stykke af Krumtapakslen er i Indgreb med et Snækkehjul (d) paa Hovedakslen, som i den ene Ende har et Kædehjul (e) til Styre- ledningen; sættes Styremaskinen i Gang, drejer Snækkemekanismen Hovedakslen og dermed Roret. Paa den ene Ende af Styreakslen (f) findes et Rathjul, hvormed Skibet kan styres fra Styrehuset, idet Akslens anden Ende mellem to Stopringe er skrueskaaren til en lang Tandmøtrik (g), der er forsynet med en cylindrisk Neddrejning mellem to Kraver (h). Neddrejningen omfattes af den øvre, gaffelformede Ende af en toarmet Vægtstang (i), fra hvis nedre Ende udgaar en Trækstang til Maskinens Skifteglider (j), hvormed Dampens Ind- og Udstrømningsgange i Maskinens to Cylindre kan skiftes. Tahdmøtrikkens Omkreds er forsynet med lange Tænder i Indgreb med et Tandhjul paa Hovedakslens forreste Ende. Drejes Rathjulet, forskyder man derved Møtrikken langs Styre- akslen; gennem den toatmede Vægtstang forplantes Bevægelsen til Skifteglideren, og Styremaskinen gaar i Gang. Hovedakslen og dens Kædehjul gaar nu rundt, men gennem dens Tandhjul drejes Tandmø- trikken tilbage langs Styreakslens skrueskaarne Del, hvorved Skifte- glideren vender tilbage til Midtstillingen; Styremaskinen staar atter stille, og Roret er drejet en Vinkel, svarende til det Antal Omdrejninger, som Rathjulet er drejet. Ønsker man at styre Skibet fra Kommandobroen, kan dette ske ved en paa Broen opstillet Styresøjle (steering pillar), hvis Rathjuls Aksel er sat i Forbindelse med Styreakslen ved en lodret Spindel (k) med koniske Tandhjul i begge Ender. Styresøjlen lukkes foroven med et i Grader inddelt Laag, hvorover vandrer en Viser, som gennem to Tandhjul og en Snækkemekanisme drejes af Rathjulets Aksel. Staar man bag Rathjulet, der altid drejer i en tværskibs Plan, og ser forefter, skal Skibets Forende under Fart dreje til Styrbord, naar Hjulets Knager drejes mod højre og nedad. Roret er da samtidig drejet Styrbord over, men siges at være lagt Bagbord, fordi Rorpinden eller I I J • .. . k |S 1