Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

125 A; dette Tryk afpasses ved en Stilleskrue saaledes, at Regulatoren først virker ved et bestemt Maksimum-Omdrejningstal. Stiger Omdrejningstallet op over denne Grænse, vil A svinge op i Stillingen i Fig. 557 c, indtil den støder med en andenStopknast M, paa Rammen. Den vil da blive fastholdt af en tredje Pal O, der har fast Omdrejnings tap P, idet O hviler mod A og ved Drejningen griber ind i et Hak paa denne. As Bevægelse følges af Skifteren I, fordi denne holdes ind til A ved en Fjeder; gennem Tappen K og L vil I bevæge Palerne C og D, saa at de indtager den i Fig. 557 c viste Stilling. Under Balancens videre nedadgaaende Bevægelse vil den endnu stillestaaende Arm H støde mod Palen D, men den passerer forbi den, idet Is fjedrende Be- fæstelse — I drejes af Tappen L med K som Omdrejningspunkt — tillader, at D trykkes saa meget indefter af H, at den kan slippe fn af denne; lige efter vil D imidlertid springe frem, og under Balancens paa- følgende opadgaaende Bevægelse vil den tage Armen H med sig og føre den op i den øverste punkterede Stilling i Fig. 557 e; Spjældet er nu lukket. Et Stoppai Q, der har en Omdrejningstap R paa Palen O og holdes i sin Stilling af en Fjeder samt ved at hvile med et Fremspring paa Os Omdrejningstap P, vil under Balancens nedadgaaende Be- vægelse blive løftet af Armen H, og da den gennem R er befæstet til O, hvis Tap er fast paa Rammen, vil den løfte O og udløse A; er nu »Rousen« overstaaet, vil A falde tilbage i Normalstillingen og derved skifte Palerne C8 og Ds Stilling, Fig. 557 d; Balancen gaar atter op; ligesom D før, vil C nu kunne passere forbi Armen H ved at trykke Skifteren I ind, denne Gang med L som Omdrejningspunkt; under Nedslaget vil C føre H tilbage til Normalstillingen, og Spjældet er atter aabnet. Dersom Maskinen skulde tage en voldsom Rous; f. Eks. fordi Drivskruen falder af, dens Blade brækker, eller et Akselbrud indtræder, vil en Nødpal S ved sin Inerti blive udløst af sin Stilling, Fig. 557 a og b, hvori den er bleven fastholdt af en Fjederkontakt af samme Konstruk- tion som N; Palen vil da gaa op i en Udskæring i A og fastholde denne, saa at A ikke kan aabne Spjældet, selv om Maskinens Gang sagtnes. 132. Maskinens Fundament bestaar af tre Dele: Maskm- stativerne, Bundrammen og Maskinstrøerne. Maskinstativ erne (engine standard) er af Støbejern, i Fig. 560 og 562 er Frontstativerne af kvadratisk Tværsnit, hule og kun beregnet til at optage Maskinens Vægt og skiftende Kræfter. M. T.s Stativet bærer Dampigangsætningsmaskinen. De bagerste Stativer er forneden a kvadratisk, hult Tværsnit, som højere oppe gaar over til rektangulær Form af Hensyn til Styreplanerne, der skal optage Maskinens Sidetiyk.