Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Skruen kan betragtes som en Skruebolt med samme Antal Gænger,
som Skruen har Blade; Stigningen er altsaa den Vejlængde, Skruen
vilde vinde frem for en Omdrejning, hvis den arbejdede i en fast
Møtrik.
Skruer med løse Blade anvender man, dels fordi Støbning af Nav
og Blade hver for sig bliver mere paalidelig, dels fordi man i Havaritil-
fælde kan nøjes med at paasætte et nyt Blad; desuden kan Bladenes
Stigning forandres noget, fra 10 til 20 °/o, hvilket ofte viser sig ønskeligt,
f. Eks. naar Kedlerne eller Akselledningen er svækket, og Damptrykket
som Følge heraf maa formindskes. I disse to Tilfælde maa Stigningen
reduceres, og Omdrejningstallet forøges..
Som vist i Fig. 561 har Navet Anlægsflader til Bladenes Flan-
ger, der befæstes ved Skruer af Staal eller Fosforbronce i ovale Hul-
ler. Skruernes Selvopgang kan forhindres paa forskellige Maader, i
Figuren er saaledes hver Møtrik tildannet som en Hætte, der fast-
holdes af en lille Bolt med Venstregevind, medens selve Skruen har
Højregevind. Møtrikkerne forsænkes ned i Bladenes Flanger og For-
dybningerne lukkes med tynde Plader af Hensyn til Hvirveldannelse.
Navet er af tre- eller firkantet Tværsnit efter Bladenes Antal, men
synes kugleformet, naar Bladene er paa Plads.
137. Akselledningens agterste Stykke er Skrueakslen (stern
shaft), der naar fra Skruen til et Stykke foranfor Pakdaaseskoddet.
Diametren af denne Aksellængde er større end de nærmest paafølgende
Akselstykkers Diameter af Hensyn til Skruens Vægt og det Bøjnings-
moment, som skyldes Differensen mellem de langskibs Tryk paa det
øverste og nederste Blad af Skruen under Gang.
Skrueakslen vandrer mellem Agterstævnen og Pakdaaseskoddet i
Stævnrøret (stern tube), se Fig. 122, der i Handelsskibe er af Støbe-
jern eller Støbestaal, i Orlogsskibe af Staal eller Metal. Det befæstes
med en Flange til Pakdaaseskoddet, medens et Bryst trykkes mod Agter-
stævnens Forkant derved, at Rørets skrueskaarne Agterende forsynes
med en Møtrik. Røret tætnes omhyggeligt i Stævnen, og en Pakdaase
ved dets Forende forhindrer Vand i at trænge ind i Skibet. Denne
Pakdaases Møtrikker spændes i Reglen ved et Tilspændingsapparat, be-
staaende af en Tandring og to eller flere Tandmøtrikker, se ogsaa § 129.
Akslen bæres altid i et Leje i Skruestævnen, men hyppigt findes
der ogsaa et Leje i Stævnrørets Forende. I Fig. 122 er Lejerne foret med
Hvidtmetal, der smøres med Olie eller Talg, som fyldes paa gennem
det øverste af de tre i Tegningen viste Rør, til det løber ud gennem det
mellemste Rør, som ogsaa giver Afgang for Luften. Smørelsen kan aftap-
pes gennem det underste Rør. For at holde Vandet ude maa Akslen
mellem Skruenavet og Stævnrørets Agterende forsynes med en Ceder-