Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

134 Skruen kan betragtes som en Skruebolt med samme Antal Gænger, som Skruen har Blade; Stigningen er altsaa den Vejlængde, Skruen vilde vinde frem for en Omdrejning, hvis den arbejdede i en fast Møtrik. Skruer med løse Blade anvender man, dels fordi Støbning af Nav og Blade hver for sig bliver mere paalidelig, dels fordi man i Havaritil- fælde kan nøjes med at paasætte et nyt Blad; desuden kan Bladenes Stigning forandres noget, fra 10 til 20 °/o, hvilket ofte viser sig ønskeligt, f. Eks. naar Kedlerne eller Akselledningen er svækket, og Damptrykket som Følge heraf maa formindskes. I disse to Tilfælde maa Stigningen reduceres, og Omdrejningstallet forøges.. Som vist i Fig. 561 har Navet Anlægsflader til Bladenes Flan- ger, der befæstes ved Skruer af Staal eller Fosforbronce i ovale Hul- ler. Skruernes Selvopgang kan forhindres paa forskellige Maader, i Figuren er saaledes hver Møtrik tildannet som en Hætte, der fast- holdes af en lille Bolt med Venstregevind, medens selve Skruen har Højregevind. Møtrikkerne forsænkes ned i Bladenes Flanger og For- dybningerne lukkes med tynde Plader af Hensyn til Hvirveldannelse. Navet er af tre- eller firkantet Tværsnit efter Bladenes Antal, men synes kugleformet, naar Bladene er paa Plads. 137. Akselledningens agterste Stykke er Skrueakslen (stern shaft), der naar fra Skruen til et Stykke foranfor Pakdaaseskoddet. Diametren af denne Aksellængde er større end de nærmest paafølgende Akselstykkers Diameter af Hensyn til Skruens Vægt og det Bøjnings- moment, som skyldes Differensen mellem de langskibs Tryk paa det øverste og nederste Blad af Skruen under Gang. Skrueakslen vandrer mellem Agterstævnen og Pakdaaseskoddet i Stævnrøret (stern tube), se Fig. 122, der i Handelsskibe er af Støbe- jern eller Støbestaal, i Orlogsskibe af Staal eller Metal. Det befæstes med en Flange til Pakdaaseskoddet, medens et Bryst trykkes mod Agter- stævnens Forkant derved, at Rørets skrueskaarne Agterende forsynes med en Møtrik. Røret tætnes omhyggeligt i Stævnen, og en Pakdaase ved dets Forende forhindrer Vand i at trænge ind i Skibet. Denne Pakdaases Møtrikker spændes i Reglen ved et Tilspændingsapparat, be- staaende af en Tandring og to eller flere Tandmøtrikker, se ogsaa § 129. Akslen bæres altid i et Leje i Skruestævnen, men hyppigt findes der ogsaa et Leje i Stævnrørets Forende. I Fig. 122 er Lejerne foret med Hvidtmetal, der smøres med Olie eller Talg, som fyldes paa gennem det øverste af de tre i Tegningen viste Rør, til det løber ud gennem det mellemste Rør, som ogsaa giver Afgang for Luften. Smørelsen kan aftap- pes gennem det underste Rør. For at holde Vandet ude maa Akslen mellem Skruenavet og Stævnrørets Agterende forsynes med en Ceder-