Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
disse paa et Stykke bygges udenom Akslerne; Konstruktionen af en
saadan Udbygning vil blive behandlet i § 237.
c. Dampturbine-Skruemaskineriet.
140. Almindelig Oversigt. Dampturbinens Udvikling til en
brugbar Skibsmaskine er foregaaet i England, hvor der, som nævnt
i § 2, i 1894 dannedes et Syndikat, »the marine steam turbine com-
pany«, hvis Formaal var at anvende den af Parsons konstruerede
Turbine som Skibsmaskine. Begyndelsen blev altsaa gjort for piivat
Kapital, men i den siden da forløbne Tid har den engelske Regering
i høj Grad ophjulpet denne Industri, saavel gennem Understøttelser
til privat byggede Turbineskibe, som ved at forsyne en Del Krigs-
skibe med Dampturbiner. Resultatet af disse Bestræbelser er blevet
dels en rivende Udvikling af Skibsdampturbinens Fabrikation, dels at
Parsons' Typer nu næsten udelukkende anvendes.
Parsons’ Reaktionsturbine er vel bekendt som Drivmaskine for
Dynamoer og andet Landmaskineri, men den optræder til Søs i en
noget ændret Udførelse, hvilket skyldes følgende tre Aarsager:
a. Fra Skruen paavirkes Akslen af en langskibs Kraft, Driv-
trykket, som under Manøvrer skifter fra Nul til et positivt eller ne-
gativt Maksimum, og da man ved Dampturbinen faar en aksial Paavirk-
ning fra Damptrykket, har man i Skibe udført Konstruktionen saaledes,
at den sidste Kraft saavidt mulig modvirker den første Kraft.
b. Til en brugbar Skibsmaskine maa stilles den Fordring, at
dens Aksel skal kunne gaa begge Veje rundt; men da Parsons Tuf*
biner ikke kan reverseres, har man været nødt til at kombinere dem
med særlige Bakturbiner.
c. Det i Landturbiner benyttede Omdrejningstal, 1000 1500
Pr- Minut, som er nødvendigt af Hensyn til en høj Virkningsgi ad,
kan ikke anvendes til Søs, fordi Skibsskruens Virkningsgrad deived
vilde blive betydeligt formindsket, hvilket skal blive paavist under
Fremdrivningsteorien. For at faa en saa høj samlet Virkningsgrad
af Turbine og Skibsskrue som mulig, maa man derfor stræbe hen
til at anvende et saadant Omdrejningstal, at Produktet af de to Deles
Virkningsgrader faar den størst mulige Værdi, hvilket maa siges at
være den største Vanskelighed, man har at overvinde, naar Turbinen
skal optræde som økonomisk Konkurrent til Stempelmaskinen.
Da Turbinen altsaa har den Egenskab, at dens Økonomi er
størst ved et stort Omdrejningstal og en til Konstruktionen svarende
maksimal Ydeevne, maa man foreløbig sige, at dens Virkefelt til Søs
er begrænset til hurtiggaaende Fartøjer af en saadan Art, at de hoved-