Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

148 Turbinerne arbejder lydløst, ofte ses det kun paa Manometrene, at Maskinen er i Gang. De er lette at passe, kun kræver de et større Hjælpemaskineri, hvis Pasning har stor Betydning, særlig hvad Olie- pumperne angaar. Selve Turbinen berøres ikke af Overkog eller Vandsamlinger i nogen nævneværdig Grad, den kan derfor manøvreres meget hastigt uden Skade. Samtidig falder dog Virkningsgraden betydelig. Maskinrummet bliver lavere, og Maskinvægtene kommer læn- gere ind i Skibet. Prisen er for større Anlæg omtrent som ved S temp elmas kineme. Ved mindre Maskiner kan den være forholdsvis dyrere, dog er Op- givelserne herom ret usikre. Den værste Ulæmpe ved Turbinen er dens ringere Virkningsgrad ved lave Hastigheder samt Vanskeligheden ved at faa en god Pro- peller til en god Turbine. Endelig har Turbinemaskineriet den Ulæmpe, at det ofte gør Maskinrummet ulideligt varmt, idet Varme- kilden ligger lavt, og tilstrækkelig Ventilation ikke kan opnaas. Den første Vanskelighed har som nævnt kun Betydning i Krigs- skibe og maa for den engelske Marines Vedkommende enten være overvunden eller besejret af andre Fordele, thi dér anvendes Tur- biner ved alle Nybygninger. Som Eksempel paa disse kan nævnes Kampskibet »Dreadnought«, der har en Længde af 149,4 m, Bredde 25 m og Dybgang 8,1 ni med 17900 ts Deplacement. Ved 24700 HK har Skibet i 8 Timer gennemsnitligt løbet 21,6 Knob. Der fin- des fire Aksler, alle med Skruerne arbejdende udad og ined Maskiner i fire Maskinrum, fordelt i to Systemer, et paa hver Side af Diame- tralskoddet. Paa hver Yderaksel er der en H. T.s Fremturbine og en H. T.s Bakturbine, medens der paa hver Inderaksel er en L. T.s Fremturbine, en Frem-Krydsturbine og en L. T.s Bakturbine. Ved lavere Hastigheder gaar Dampen først til Inderakslen, fra denne til Yderakslen og derfra tilbage igen til Inderakslen, men ved højere Hastigheder begynder Dampen paa Yderakslen og gaar derfra til L. T.s Turbinen paa Inderakslen. Skibet kan bakke med alle Skruerne, og Dampen begynder da paa Yderakslen for derfra at passere til L. T.s Bakturbinen paa Inderakslen. De to Systemer arbejder uaf- hængigt af hinanden. Herefter synes Turbinen i de store Staters Flaader at have faaet et Virkefelt, der omfatter de store Kampskibe og alle hurtige Far- tøjer, dog specielt søgaaende. Der vil nemlig altid endnu være den Mangel ved et Turbineskib, at det manøvrerer noget siettere end et tilsvarende Skib med Stempelmaskiner, og som Følge af dette kan den ikke anvendes i Skibe, der skal operere i snævre, grundede