Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

 162 Opg. 55. Skitser den Ters- og Spindelforbindelse, som forbinder den bevægelige Hætte og den faste Cylinder i Fig. 243. Opg. 56. Skitser Snit ab i Fig. 246. 160.1 Fig. 240 er vist det almindelige Anker (anchor), der smedes af Jern og bestaar af Læggen, som foroven har Udvidelser til Stokken, Fig. 240 c, og Hexen, Røringen, Fig. 240 d. Forneden er Ankret for- synet med to Arme, der mødes med Læggen i Krydset og ender i Fligene. I Røringen løfter man Ankret; Stokken lægger sig vandret, naar Ankret er i Bund, hvorved den ene Flig tvinges ned i Havbunden under Skibets Sakning. Stokken hokles paa Plads ved et Bryst paa den ene Side og en Split paa den anden; udtager man Splitten, kan Stokken trækkes ud og lægges langs Læggen; Ankret er da lettere at bortstuve. Dette Anker har den Fejl, at den ene Flig viser opefter, naar det er i Bund; ved Svajning af Skibet risikerer man, at Kæden faar Tørn om den opstaaende Flig og derved løsriver Ankret, desuden kan denne Flig hugge ind i Bunden af Skibet, naar dette flyder paa lægt Vand. I den nyere Tid anvender man i større Skibe næsten udelukkende stokløse Ankre, hvoraf de almindeligst benyttede Konstruktioner er vist i Fig. 239, 241 og 242. I Ingle field’s Anker er hver Ann smedet for sig og har den i Fig. 242 a og b viste Form; Armene er indbyrdes forbundet ved to Bolte, hvoraf den øverste gaar gennem et Hul i Krydset, medens den nederste gaar gennem en løs Jernklods, som har et Fremspring paa hver Side. Naar Ankret ligger paa Havbunden, vil Trækket i Ankerkæden bevirke, at det underste Fremspring drejer Klodsen og Armene om Bolten i Krydset, hvorved Fligene griber fat i Grunden og holder Ankret fast. Armenes Drejning om Bolten i Krydset standses af Fremspring paa Læggen, naar dennes Akse danner 45° med Armenes Diametralplan. Dette Anker har undertiden en fastsmedet Stok, men anbragt i samme Plan som Armene, naar disse er i Midtstillingen. paa Viftens Aksel forbunden med en større Remskive, der drejes ved et Haandsving. Anvendes kunstig Ventilation i Maskin- og Kedelrum, anbringer man en Viftemaskine, i Princip som den nys beskrevne, men dreven ved Damp eller Elektricitet, paa et af Rummets Endeskodder. Passagerskibe, som færdes i varme Klimater, er i Kahytter og Saloner forsynet med smaa, transportable Vifter, der drives ved Elek- tricitet.