ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
Fig. 239 viser Tijzack’s Anker. Ligesom ved Inglefield’s Anker tvinges Fligene ned i Havbunden ved et Fremspring paa hver Side af Armenes Plan, men Fremspringet og Armene er et sammensmedet Hele, der svinger om en lang Bolt gennem Læggens nedre Ende. Flail’s Ankel' er vist i Fig. 241. Det anses for det bedste eksiste- rende Anker og er konstrueret efter samme Princip som lyzack s, men Arme og Fremspring har en noget ændret Form, ligesom Forbindelsen mellem Læg og Arme er noget anderledes. I Krydset findes nemlig et firkantet Hul, som Læggen stikkes ind i fra neden, indtil to faste Tappe paa Læggens Underende støder mod Krydsets Underside, lo Bolte, anbragt under Tappene ± Armenes Plan forhindrer Læggen i at glide ud igen. Fig. 241 c og d er henholdsvis Krydset, set fra neden, og et lodret Snit gennem Krydset. De i Fig. 239—242 viste Ankre har alle samme Vægt, nemlig 700 kg. 161. Skibet skal forsynes med to à tre Bovankre, som anbringes forude, samt med nogle mindre Ankre, saakaldte Strømankre, som hen- stuves paa forskellige passende Steder i Skibet og kan benyttes til at holde Skibet i en bestemt Stilling. løvrigt giver Klassifikationsselskaberne Regler for Størrelsen og Antallet af et Skibs Ankre, saavel som Dimen- sioner og Længde af Ankerkæderne, der altid bør have Stolper i Led- dene, se Fig. 249, da disse forøger en Kædes Modstandsevne ved 1 ræk i Forholdet 16: 11. Kæderne gaar gennem Ankerklydsene (hawse pipe), som er Røi af Støbejern eller Støbestaal, der fastgøres til Dæk og Skibsside ved Nagler eller Bolte gennem de paastøbte Flanger, se Fig. 119 og 249, disse Rørs indvendige Sider maa formes uden bratte Knæk, og de lukkes hyppigt foroven med et Skydedæksel for at hindre Vandet i at sprøjte °P paa Dækket. Agtenfor Klydsene er Ankerspillet i Reglen opstillet, benytter man Stokankre, hales de af Spillet op til Klydsmundingen, hvorfra de løftes op paa Dækket ved en i Diametralplanen foianfoi Klydsene anbragt Ankerkran (anchor crane), se Fig. 251, hvis Udlæg- ning er saa stor, at den kan betjene begge Ankre. Kranen bestaar af en lodret Stamme (derrick post), en skraatstillet Udlægger (derrick) og et eller to Trækbaand (span); under Løftningen er Krantallien hugget i en Heks, der er fastgjort gennem Ankrets Tyngdepunkt, se Fig. 240. Anvender man de moderne stokløse Ankre, bliver de af Spillet halet ind i det respektive Klyds, se Fig. 249, der altsaa maa være langt nok til at rumme Læggen; i dette Tilfælde maa Skibssiden være formet saaledes i Forhold til Klydsets Akseretning, at Fligene ikke hugger ind i Klæd- ningen, men tvinges op langs denne.