Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 239 viser Tijzack’s Anker. Ligesom ved Inglefield’s Anker
tvinges Fligene ned i Havbunden ved et Fremspring paa hver Side af
Armenes Plan, men Fremspringet og Armene er et sammensmedet Hele,
der svinger om en lang Bolt gennem Læggens nedre Ende.
Flail’s Ankel' er vist i Fig. 241. Det anses for det bedste eksiste-
rende Anker og er konstrueret efter samme Princip som lyzack s, men
Arme og Fremspring har en noget ændret Form, ligesom Forbindelsen
mellem Læg og Arme er noget anderledes. I Krydset findes nemlig et
firkantet Hul, som Læggen stikkes ind i fra neden, indtil to faste Tappe
paa Læggens Underende støder mod Krydsets Underside, lo Bolte,
anbragt under Tappene ± Armenes Plan forhindrer Læggen i at glide
ud igen. Fig. 241 c og d er henholdsvis Krydset, set fra neden, og et
lodret Snit gennem Krydset.
De i Fig. 239—242 viste Ankre har alle samme Vægt, nemlig
700 kg.
161. Skibet skal forsynes med to à tre Bovankre, som anbringes
forude, samt med nogle mindre Ankre, saakaldte Strømankre, som hen-
stuves paa forskellige passende Steder i Skibet og kan benyttes til at holde
Skibet i en bestemt Stilling. løvrigt giver Klassifikationsselskaberne
Regler for Størrelsen og Antallet af et Skibs Ankre, saavel som Dimen-
sioner og Længde af Ankerkæderne, der altid bør have Stolper i Led-
dene, se Fig. 249, da disse forøger en Kædes Modstandsevne ved 1 ræk
i Forholdet 16: 11.
Kæderne gaar gennem Ankerklydsene (hawse pipe), som er Røi
af Støbejern eller Støbestaal, der fastgøres til Dæk og Skibsside ved
Nagler eller Bolte gennem de paastøbte Flanger, se Fig. 119 og 249,
disse Rørs indvendige Sider maa formes uden bratte Knæk, og de lukkes
hyppigt foroven med et Skydedæksel for at hindre Vandet i at sprøjte
°P paa Dækket. Agtenfor Klydsene er Ankerspillet i Reglen opstillet,
benytter man Stokankre, hales de af Spillet op til Klydsmundingen,
hvorfra de løftes op paa Dækket ved en i Diametralplanen foianfoi
Klydsene anbragt Ankerkran (anchor crane), se Fig. 251, hvis Udlæg-
ning er saa stor, at den kan betjene begge Ankre. Kranen bestaar af
en lodret Stamme (derrick post), en skraatstillet Udlægger (derrick) og
et eller to Trækbaand (span); under Løftningen er Krantallien hugget i
en Heks, der er fastgjort gennem Ankrets Tyngdepunkt, se Fig. 240.
Anvender man de moderne stokløse Ankre, bliver de af Spillet halet ind
i det respektive Klyds, se Fig. 249, der altsaa maa være langt nok til at
rumme Læggen; i dette Tilfælde maa Skibssiden være formet saaledes
i Forhold til Klydsets Akseretning, at Fligene ikke hugger ind i Klæd-
ningen, men tvinges op langs denne.