Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Krigsskibes Bygning.
Første Afsnit.
Krigsskibstyper.
170. Den engelske Marine vil endnu i en Aarrække kunne anses
for at være den mest fuldkomne, hvorfor der i denne Beskrivelse nær-
mest vil blive benyttet engelske Skibe som Eksempler, medens andre
Mariners Flaademateriel kim undtagelsesvis vil blive omtalt.
En stor Del af Englands Flaade er bestemt til at operere næsten
overalt i Verden, som Følge heraf er den sammensat af saa mange
forskellige Typer, at en Lærebog ikke kan beskrive dem alle; dette
er imidlertid heller ikke nødvendigt, thi for Skibsbygningens Vedkom-
mende er der hyppigt kun ringe Forskel mellem Typerne.
Første Klasses Kampskibe eller Linieskibene (first class
battle ship) er bestemt til at optræde paa de store Have og der optage
Kampen med Fjendens Skibe enten alene eller i Eskadrer. De maa
derfor have kraftig Armering og god Beskyttelse ved Pansring og paa
anden Maade; da de som Følge af deres Bestemmelse skal være i
Stand til at holde Søen i lang Tid og i al Slags Vejr, maa de tillige
være sødygtige, beboelige og have en stor Kulbeholdning, medens Ha-
stigheden hidtil har været forholdsvis ringe, 17 til 20 Knob, fordi
Skibene vilde blive for store, hvis man gav dem stor Hastighed i For-
bindelse med de øvrige Egenskaber, dog synes Erfaringerne fra den
russisk-japanske Krig at resultere i Krav om forøget Hastighed, indtil
24 Knob, for denne Skibstype.
Selv med moderat Hastighed bliver disse Skibe alligevel meget
store, og man regner, at 10000 ts er det mindste Deplacement, som
man kan give et saadant Skib; de nyeste engelske Skibe af denne Art
(Lord Nelson Klassen) er paa 16750 ts med 18,7 Knobs Hastighed.