Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
andre Krydsere og deres store Hastighed, 20—24 Knob, sætter dem i
Stand til at unddrage sig de egentlige Kampskibes Angreb.
De mindre Krydsere kan gøre lignende Tjeneste som de større,
men de egner sig naturligvis mindre godt til selvstændige Krigsopera-
tioner; nærmest tænker man sig dem anvendt til Koloni tjeneste eller
til Assistance for Kampskibene som Spejderskibe (scout), hvilken Tje-
neste cgsaa kræver stor Hastighed, Sødygtighed og nogenlunde stor
Kulbeholdning.
Indtil den allernyeste Tid har man bygget Krydserne med delvis
Beskyttelse og efter dennes Art og Udstrækning delt dem i pansrede
og beskyttede Krydsere.
Pansrede Krydsere (armoured cruiser) har i Reglen noget
Sidepanser i Forbindelse med et Panserdæk, som strækker sig gennem
hele Skibets Længde. I de engelske Krydsere bestaar Sidepanseret af et
partielt Panserbælte i Vandlinien med et Panser dæk gennem hele Ski-
bets Længde; Deplacementet varierer mellem 9950 og 14800 ts.
Beskyttede Krydsere (protected cruiser) har et Panserdæk
gennem hele Længden ved Vandlinien, men de har intet Sidepanser;
til Gengæld træffes der andre Foranstaltninger til Beskyttelse af Skibets
Flydeevne og Stabilitet, f. Eks. Inddeling i smaa vandtætte Celler af et
Rum mellem Panserdækket og et overvands pladeklædt Dæk eller An-
bringelse af Kulbeholdninger over Panserdækket. De engelske beskyt-
tede Krydseres Deplacement varierer mellem 1800 og 14400 ts, og de
inddeles i tre Klasser efter deres Størrelse.
Til første Klasse henregnes almindeligt de Krydsere, hvis De-
placement er over 5000 ts; de svarer i Grunden til de pansrede Kryd-
sere, men mangler Sidepanseret.
Til anden Klasse henregnes Krydsere mellem c. 3000 og 5000 ts.
De har omtrent samme Hastighed som første Klasse, men Beskyttelsen
og Armeringen er svagere, ligesom Kulbeholdningen er ringere, de kan
altsaa ikke have saa stor en Virkekreds.
Til tredie Klasse henregnes alle beskyttede Krydsere under 3000 ts
Deplacement saavel som de saakaldte Hjælpekrydsere, der er store og
hurtigsejlende Dampskibe, som ejes af statsunderstøttede Dampskibs-
selskaber. I Fredstid gaar de i almindelig Passager- eller Fragtfart,
men i Krigstilfælde overtages de af Marinen, udrustes med lettere Skyts
og faar samme Anvendelse som tredie Klasses Krydsere.
Anm. 1. I engelske Haandbøger over Skibsbygning er det ikke
ualmindeligt, at man veel første Klasses Krydsere forstaar baade pans-
rede Krydsere og første Klasses beskyttede Krydsere, fordi disse Skibes
Skrogbygning kun er lidet forskellig.
Anm. 2. De større pansrede og beskyttede Krydsere betragtes