Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
b. Bjælkeforbindelserne.
191. I Krigsskibene anbringer man Bjælker paa hvert Spant,
naar Spantedistancen er fra 0,91 til 1,22 m, hvilket som nævnt er Til-
fældet i Kampskibene og de større Krydsere, kun paa enkelte Steder i de
nys nævnte Skibe samt i tredie Klasses Krydsere, Kanonbaade og Tor-
pedofartøjer, hvor Spantedistancen er omkring 0,6 m, anbringer man
Bjælkerne paa hvert andet Spant.
I Krigs- og Handelsskibene er Bjælkeforbindelserne praktisk talt
ens, dog bør enkelte Smaaafvigelser nævnes.
Da Dækkene næsten altid klædes med Staal, anvender man
Bjælken hyppigere end i Handelsskibene; i de faa Tilfælde, hvor Dækket
klædes med Træ direkte paa Bjælkerne, bør dog I - Bjælken foretræk-
kes, fordi man derved kan skifte Dæksboltene fra den ene Flange til
den anden. og ^]-Bjælker benytter man i Krudt- og Granatmaga-
siner, fordi disse skal have fuldstændig glatte indvendige Flader, og en
tynd Staalgarnering bekvemt kan fastnittes til disse Bjælkers nederste
Flange. Den almindelige Vinkel benyttes en Del under tynde Banjer-
dæk af Staal, da disse i Reglen kun anvendes til Beboelsesindretninger.
Bjælkeknæet dannes meget hyppigt ved Nedbøjning af Bjælkens
Bulb, ikke blot af Hensyn til Udseendet, men ogsaa — og nærmest —
fordi denne Slags Knæ yder mere Modstand mod Forandring af Vinklen
mellem Dæk og Skibsside, hvilket nok kan tiltrænges i Krigsskibene,
som i Reglen har mange svære Vægte paa de øvre Dæk.
Fig. 299 og 300 viser Dæksknæforbindelserne under Panserdæk,
der er anbragt henholdsvis ved Over- og Underkanten af Sidepanseret.
Nedbøjning af Bulben er ikke nødvendig her, ikke alene fordi de svære
Dæksflader og den tykke Inderhud bag Panseret selv modvirker Form-
forandringer, men ogsaa fordi den særlige Spantebygning i Krigsskibe
medfører, at man maa anvende Knæ paa begge Sider af Dæksfladen.
Under Panserdækket i Fig. 300 benytter man naturligvis den dybe
Spanteplade som Bjælkeknæ.
Knæets Dybde er aldrig mere end 272 til 2s/4 Gange Bjælkens
Højde; til Gengæld er Nagledelingen noget mindre end i Handelsskibene.
Som vist i Fig. 299, benytter man hyppigt Skruer i Stedet for Nagler
som Befæstelse mellem Knæet og Panserdækket.
192. Ved Halvbjælker og Stikbjælker er der ingen Afvigelse fra
det tidligere beskrevne; under Kanonerne maa man dog i stor Udstræk-
ning anbringe Stikbjælker eller byggede langskibs Dragere i Forbindelse
med sværere tværskibs Bjælker og Støtter for at fordele Reaktionspaa-
virkningerne ved Kanonernes Affyring.