Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

193 Støtterne gøres næsten altid hule med massivt Hoved og Fod; Godstykkelsen er fra 6 til 11 mm, Diametren fra 89 til 127 mm. Fig. 301 angiver en ikke tidligere vist Form for Foden af en Støtte, der har Hængsel ved Overenden og dog kan modstaa Træk. Opg. 64. Ifølge Tab. 5 vil en massiv Støtte med 92 mm Diameter svare til en 120 X 11 m hul Støtte. Hvor mange Støtter af 2,44 m Længde vil give 1 t Vægtdifferens? Opg. 65. Giv en Beskrivelse af Bjælkeforbindelser i Handels- og Krigsskibe. Teksten ledsages af de nødvendige Skitser. c. Stævnforbindelserne. 193. Forstævnen. I tredie Klasses Krydsere og Torpedofar- tøjer er Forstævnen af den samme simple Form som i Handelsskibene, se Fig. 16, 109, 110 og 119, medens man i større Krigsskibe konstruerer Forstævnen og Forstævnspartiet saaledes, at Skibet kan vædre en Fjende uden samtidig selv at risikere for store Beskadigelser. Ved Betragtning af Fig. 302 ser man, at Forstævnspartiet i et Vædderskib dels maa være i Stand til at modstaa Reaktionen fra det vædrede Skib, dels være saaledes beskyttet forude, at Splinter og skarpe Hjørner fra Fjendens Sidepanser ikke frembringer for store Havarier. Reaktionen skal særlig modvirkes ved langskibs Forbindelser, heii med- regnet selve Klædningen, samt ved en solid Forbindelse mellem Stævnen og Skibets Side- eller Dækspanser, medens Havarierne forhindres ved Lokalpansring — naar Sidepanseret ikke er ført helt ud til Foi stæv- nen — ved undervands Panserdæk samt ved Inddeling i saa smaa vandtætte Celler, at adskillige af disse kan fyldes med Vand uden syn derlig Forandring af Skibets Stilling paa Vandet. Har det vædrede Skib Fart tværs paa Vædderskibets Kurs, vil Reaktionen ogsaa virke til Sidebøjning, hvilken Paavirkning bedst mod arbejdes af solide, vandrette Forbindelser i Højde med Vædderens Spids, men samtidig maa man gøre Afstanden mellem de to Skibssidei saa stor som mulig for ogsaa derved at bidrage til et stort Modstandsmo ment mod vandret Bøjning i Skibets forreste Tværsnit. Vædderstævne støbes nutildags altid af Staal undtagen i »sheat e. ships«, hvor man af Hensyn til den galvaniske Virkning mellem Staa et og Kobberforhudningen maa anvende Fosforbronce; dette Materiales relativt ringe Styrke medfører, at saadanne Stævne maa gøres massivere og tungere end Støbestaalsstævnene. 194. Fig. 305 viser Støbestaalsstævnen til Kampskibet »Royal Sovereign«. Dens Kølstykke er ført forholdsvis langt agterefter, hvoi- 13