Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

4 i Former, som giver den størst mulige Styrke for den mindst mulige Vægt, medens man ved Træet hyppigt maa anvende uheldige Former. Saaledes er et Jernskibs Skeletdele (Spanter, Bjælker, Stævne) alene paa Grund af deres Tværsnitsform langt stærkere mod Bøjning end et I ræ- skibs. Ved at benytte Jernet har man bragt Skrogvægten ned fra 45 à 50 % til 35 à 40 °/0 af Deplacementet, og dog er Jernskibet, tiltrods for denne Besparelse, langt stærkere som Konstruktion end Træskibet, hvilket bl. a. kan ses deraf, at selv lange Jernskibe ikke skifter Form af Betydning, naar de arbejder i Søen, medens endog korte Træskibe bli- ver kølbrudte ved Afløbningen. 5. At Jernskibes indvendige Rum er betydeligt større i Forhold til Deplacementet end Træskibes indses bl. a. ved at sammenligne Klæd- ningstykkelserne i nogenlunde lige store Jern- og Træskibe. Jernskibes længere Levetid er bevist gennem Erfaringen. Et Træ skibs Skrog fordrer Hovedreparation omtrent hvert 12te Aar, og det kan i Reglen, navnlig for Dampskibes Vedkommende, ikke betale sig at hovedreparere det mere end to Gange, medens man har mange Eksem- pler paa, at Jernskibe har været i sødygtig Stand i over 40 Aar uden omfattende Reparationer. At Jernskibes Nybygning nu er billigere end Træskibes, skyldes de lave Priser paa Jern og de stigende Priser paa brugbart Skibstømmer. Reparationer, som skyldes Ælde eller Slid, er billigere af samme Grund, medens Reparationer, som skyldes Beskydning eller Grundstødning, undertiden er kostbarere ved Jernskibe end ved Træskibe. 6. Den væsentligste Anke mod Jernskibene er Bundklædningens Forurening og Fortæring. Træskibenes Bund beskyttes ved et Lag af tynde Kobberplader (Kobberforhudning), der har den Egenskab at op- løses langsomt af Søvandet, hvorved Skaldyr og Planter vaskes bort. En Kobberforhudning, anbragt udenpaa et Trælag, der var fastgjort til Jernklædningen, har været anvendt i en Del engelske Orlogsskibe, men man maatte opgive denne Beskyttelse paa Grund af den forøgede galva- niske Virkning paa Jernet. Den engelske Betegnelse for saadanne Far- tøjer er »sheathed ships«, som ikke maa forveksles med »composite ships«, der bygges af et Jernskelet med Træklædning og Kobberfor- hudning. I enkelte Tilfælde, f. Eks. Krigsskibe, som i flere Aar skal færdes i Farvande, hvor de ikke kan blive dokket, beskytter man dog endnu Skibsbunden ved en Kobberforhudning, anbragt udenpaa et vandtæt Trælag, men i almindelige Skibe beskyttes Jernklædningen ved særegne Malinger, som maa fornyes mindst en Gang om Aaret. Her findes egentlig Jernskibenes svage Punkt, som har medført