Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

5 mange kostbare Dokanlæg, thi Faren ved Jernklædningens ringe Mod- stand mod lokale Paavirkninger opvejes ved Inddeling i vandtætte Rum, og Kompasnaalens Deviation ophæves let veti Kontramagneter og blødt Jern. 7. I de senere Aar er Jernet blevet saa godt som ganske fortrængt af blødt Staal (mild steel). Før 1870 blev Staalet kun anvendt til enkelte Dele, da det var dyrt og Fabrikationen af store Stykker usikker, i 1873 begyndte man i den franske Marine at anvende Staal i større Udstræk- ning, 1875 byggede den engelske Marine to Krydsere fuldstændigt af Staal, da Fabrikationen nu var naaet saa vidt, at der kunde leveres et paalideligt og ikke altfor dyrt Materiale, som egnede sig til Skibsbrug. I vor Tid bygges saavel Handels- som Krigsskibes Hoveddele næsten udelukkende af Staal. I vor Orlogsmarine begyndte vi at anvende en Del Staalmateriale til Panserskibet »Tordenskjold« (løb af Stabelen 1880). I det næste Skib, Krydserfregatten »Fyen«, er alt af Staal undtagen de svære Spantevinkler, efter den Tid anvendes Jern kun til enkelte Dele. I vor Handelsmarine foregik denne Overgang mindre hurtigt paa Grund af Staalets højere Pris; men nu er Staalpriserne saa lave, at Jer- net ogsaa her næsten fuldstændigt er fortrængt af Staalet. Staalets Fordel er ikke alene dets c. 25 % større Styrke; men det er tillige et bedre og paalideligere Materiale end det Jern, som bruges til Skibsbygning, dog ruster det noget stærkere end Jernet. Man har herved yderligere reduceret Materialdimensionerne og regner, at Staal- skibes Skrogvægt er mellem 30 og 40 % af Deplacementet, den lavere Procent for de letbyggede Krigsskibe, den højere for de tungere byg- gede Handelsskibe. Kraftpaavirkninger paa Skibsskroget 8. Vi vil nu foretage en Undersøgelse af de Kræfter, som paavir- ker et Skibsskrog, derefter i de følgende Afsnit give en detailleret Omtale af Skibsskrogets Konstruktion og tilsidst ende med at vise, hvorledes man kan sikre sig, at Skibet besidder tilstrækkelig Modstandsevne til at holde de virkende Kræfter i Ligevægt. Et Skib, som flyder paa Vandet, vil altid være underkastet Kræf- ter, der søger at forandre dets Form; at disse Kræfter skyldes, saavel den ulige Fordeling af Skibets Vægte og Vandets Opdrift, som Frem- drivningsmidlerne og Skibets Bevægelser, har selvfølgelig længe været kendt; men det er dog først i den nyere Tid, efter et grundigt Studium af de store Brokonstruktioner, at man har gjort Skibenes Styrkeforhold til Genstand for videnskabelige Undersøgelse og derved indset, at Skibet