Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 202 —
Brændbarhed og svære Staaldæks større Modstandsevne mod Beskyd-
ning.
Øverste Dæk. Fig. 331 viser Fordelingen af Staalpladerne paa
øverste Dæk af en Krydser med stor Længde i Forhold til Sidehøjden,
hvilket forklarer den viste Dækskonstruktions Soliditet.
Dækket er kravelbygget med enkeltnittede Naadskinner paa Over-
siden og dobbeltnittede Stødplader paa Undersiden. Dæksstringerpladen
er delt i to Range, hver 13 mm tyk og tilsammen 3 m bred, de enkelte
Plader i disse to Range har dobbelte, dobbeltnittede Stødplader. End-
videre er Rangen langs de store Luger 1,5 m bred, 13 mm tyk og forfær-
diget af Staal af ekstra Styrke ligesom de to Stringerrange, medens de
øvrige Plader er af almindeligt Skibsbygningsstaal og 6,5 mm tykke.
Stødene er omhyggeligt skiftet klar af hverandre og af Barkholtsran-
gens Stød; alle Huller i Dækket for Kul og Ammunitionstransport for-
synes med Fordoblingsskinner paa Siderne.
I mange ældre Kampskibe er øverste Dæk beklædt med Træ, og
Staallaget anbringes derfor kun af Hensyn til den langskibs Styrke,
hvorfor dets enkelte Range ophører i forskellige Tværsnit for og agter,
naturligvis med Undtagelse af Stringerpladerne, som altid føres igen-
nem hele Dækkets Længde.
Da Træets Antændelighed formindskes af Staallaget, var det i en
Periode blevet almindeligt at forsyne Kampskibene med et fuldstæn-
digt Staallag under Træet, selv om Forholdet mellem Skibets Længde
og Sidehøjde var saa ringe, at Styrkehensynene ikke gjorde det nød-
vendigt. I de allernyeste Skibe er imidlertid Trælaget blevet indskræn-
ket til det mindst mulige, og Staalfladen beklædes i Stedet for med Li-
noleum.
205. Panserdæk anvendes i stor Udstrækning i moderne Or-
logsskibe. Ved Konstruktionen af saadanne Dæk er der benyttet to
Bygningsmaader, hvoraf den første nærmest er af fransk, den sidste
af engelsk Oprindelse.
Den franske Metode, som nu er forladt i Marinerne, blev hos os
anvendt i Panserskibet »Tordenskjold«. Ovenpaa Bjælkerne, som bæ-
rer Panserdækket, var anbragt el tyndt vandtæt Dæk af Staalplader,
hvorpaa atter var lagt en Klædning af Teaktræ. Panserpladerne blev
fuget paa dette Trælag og fastholdtes af gennemgaaende Panserbolte.
Den anden Metode, som altid har været anvendt i England, ad-
skiller sig fra den foregaaende derved, at der ikke benyttes nogen Træ-
klædning, og at Panserklædningen dannes af flere Lag Plader. Ved
Skydeforsøg har denne Konstruktion vist sig at være bedre end den
franske, og da den tilmed er billigere, anvendes den nutildags overall.
Metoden er dog undergaaet enkelte Forandringer i Tidens Løb,