Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

203 saaledes bestaar Panserskibet »Iver Hvitfeldt«s buede undervands Pan- serdæk af tre Lag Plader, det underste Lag er 9,5 mm tykt, har lang- skibsløbende Range med enkeltnittede Naadskinner og dobbeltnittede Stødplader paa Undersiden og er gjort omhyggeligt vandtæt; de to øvre Lag er hvert 22 mm tykt og har diagonaltløbende Range, saaledes at de to Lag krydser hinanden; begge Lag er uden Naadskinner eller Stødplader, fordi Naadder og Stød i Lagene er skiftet for hverandre, hvorved yderligere Forbindelse mellem de enkelte Plader kan undværes. Det underste Lag er nittet til Bjælkerne, de øvre Lag er nittet til det underste Lag. Diagonaltløbende Range anvender man imidlertid ikke mere, ligeledes er det ikke almindeligt at gøre synderlig Forskel mellem de forskellige Lags Tykkelser, og endelig nøjes man i Reglen med lo Lag, som i mange Tilfælde forenes til hinanden ved skrueskaarne Prop- per, se Fig. 327, fordi Naglehovederne springer af ved Projektilanslagene. Fig. 328 viser Naglefordelingen samt Naad- og Stødfordelingen i »Duncan«s Panserdæk, som bestaar af to Lag, der hvert er 12,5 mm tykt. Kitning er anvendt overalt; Naadskinner og Stødplader findes ikke, det underste Lag er nittet til Bjælkerne, det øverste Lag er kun nittet til det underste, dog gaar tre Nagler gennem Bjælkeflangen og de to Plade- lag i alle Krydsningsstederne mellem Bjælker og Naadder. Da Dækket er buet i tværskibs Retning, se Fig. 272, besidder det i sig selv nogen Styrke mod Nedbøjning, hvorfor Bjælkerne kan bestaa af forholdsvis lette-]-Staal. I enkelte Tilfælde har man helt udeladt Bjælkerne; dette kan dog ikke anbefales, fordi Dækkets Vægt og eventuelle Piojek tilanslag frembringer saa store Sidetryk paa Klædningen, at dennes Naadder let kommer til at lække i Nærheden af Panserdækkets Skæ- ring med Skibssiden, hvilket man f. Eks. har erfaret ved »Valkyiien«, som man derfor har forsynet med en ekstra Klædningsrang udfoi I an serdækket, se Fig. 297. 206. Platformdæk er en almindelig Betegnelse for alle de Dæk i Lasten, som danner Gulv- og Topflader for Krudt- og Gianatmaga sinerne. De bestaar af 6,3 mm tykke Staalflader, som enten bygges ud °g ind i Naadder og Stød eller paa Kravel med enkeltnittede Naad- skinner og Stødplader. Da den tynde Plade let fjedrer mellem Bjæl- kerne, maa der være ringe Afstand mellem disse. I engelske Skibe an- vender man undertiden riflede Staalplader til saadanne Dæk. Banjerdæk. I Krigsskibene kaldes Gulvfladerne i Mandskabets Beboelsesrum for Banjerdækkene. De anbringes i For- og Agterskibet, se Blad 31, og er undertiden en Fortsættelse af Skibenes midtski s Panserdæk. Tykkelsen og Bygningsmaaden er som kravelbyggede Plat- formdæk, men da saadanne Dæk hyppigt beklædes med Linoleum, bør de dog have Vinkler mellem Bjælkerne i Stedet for Naadskinner,