Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
placement og 14 Knobs Hastighed; men for at opnaa denne for den Tid
usædvanlig store Hastighed maatte Skibet gøres 116 m langt, hvorfor
Panserbeskyttelsen, der bestod af 114 mm tykke Plader, kun naaede
at dække Skrogets Midtparti, se Fig. 347.
Efter »Warrior« byggede man i England flere Fartøjer med samms
ringe Panserbeskyttelse, først i »Minotaur« (1861) blev Panserbæltet ud-
strakt over hele Længden, se Fig. 348; Tykkelsen var 140 mm midt-
skibs, men kun 76 mm ved Enderne.
Skytsets Opstilling i de nævnte Fartøjer var i Hovedsagen den
samme som i de tidligere Linieskibe, nemlig i Bredsidebatterier, hvor-
for man i Krigshistorien hyppigt betegner dem som Batteriskibe.
217. Panserets Fremkomst medførte, at Kanonkonstruktørerne
gjorde store Anstrengelser for at fremstille et Skyts, hvis Projektiler
var i Stand til at gennemtrænge Beskyttelsen. Dette lykkedes ogsaa, men
havde til Følge, at mere modstandsdygtige Panserplader bragtes i An-
vendelse. I disse Aar etableredes den Konkurrence mellem Artilleriet
og Panseret, som vedvarer den Dag i Dag, og hvori endnu ingen Afslut-
ning kan øjnes.
Da imidlertid den for Artilleri og Panser disponible Vægt ikke
kan overskride en vis Procent af Fartøjets Deplacement, maatte en
Forøgelse af Panserets Tykkelse medføre en Formindskelse af det pans-
rede Areal, men for at gøre Kanonerne tilstrækkeligt store og kraftige
maatte deres Antal ogsaa gøres mindre, hvilket atter medførte, at man
lidt efter lidt gik over til at opstille dem i et pansret Centralbatteri — en
Kasemat — midt i Skibene, som derfor kaldtes Kasematskibe. Ved en
hensigtsmæssig Konstruktion af Kasematterne søgte man at opnaa en
virksom Stævnild, fordi et Skib, der kan kæmpe med Stævnen mod sin
Fjende, dels frembyder et mindre Maal for Fjendens Ild, dels er mindre
udsat for at blive vædret, hvilket sidste man den Gang tillagde stor
Betydning. Tre af de Former for Skytsets Opstilling, som anvendtes i
Slutningen af Tredserne, er skematisk fremstillet i Fig. 354, 355 og 356.
Fig. 354 viser en Kasemat, hvis forreste og agterste Kanoner paa
begge Sider kan skyde saavel langskibs som tværskibs ved at skifte
Kanonport.
Fig. 355 viser en Anordning med to Kasematter over hinanden,
den underste indeholder Bredsideskytset, den øverste de til den langskibs
Ild bestemte Kanoner, hvorfor den er forsynet med skraat afskaarne
Hjørner, ligesom Skibssiden er trukket ind foran- og agtenfor Kase-
matten.
Fig. 356 fremstiller en dobbelt Kasemat, hvorved Stævnilden er væ-
sentlig forøget.
»Bellerophon« (1864) er bygget som et Kasematskib, se Fig. 349,