ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
214 placement og 14 Knobs Hastighed; men for at opnaa denne for den Tid usædvanlig store Hastighed maatte Skibet gøres 116 m langt, hvorfor Panserbeskyttelsen, der bestod af 114 mm tykke Plader, kun naaede at dække Skrogets Midtparti, se Fig. 347. Efter »Warrior« byggede man i England flere Fartøjer med samms ringe Panserbeskyttelse, først i »Minotaur« (1861) blev Panserbæltet ud- strakt over hele Længden, se Fig. 348; Tykkelsen var 140 mm midt- skibs, men kun 76 mm ved Enderne. Skytsets Opstilling i de nævnte Fartøjer var i Hovedsagen den samme som i de tidligere Linieskibe, nemlig i Bredsidebatterier, hvor- for man i Krigshistorien hyppigt betegner dem som Batteriskibe. 217. Panserets Fremkomst medførte, at Kanonkonstruktørerne gjorde store Anstrengelser for at fremstille et Skyts, hvis Projektiler var i Stand til at gennemtrænge Beskyttelsen. Dette lykkedes ogsaa, men havde til Følge, at mere modstandsdygtige Panserplader bragtes i An- vendelse. I disse Aar etableredes den Konkurrence mellem Artilleriet og Panseret, som vedvarer den Dag i Dag, og hvori endnu ingen Afslut- ning kan øjnes. Da imidlertid den for Artilleri og Panser disponible Vægt ikke kan overskride en vis Procent af Fartøjets Deplacement, maatte en Forøgelse af Panserets Tykkelse medføre en Formindskelse af det pans- rede Areal, men for at gøre Kanonerne tilstrækkeligt store og kraftige maatte deres Antal ogsaa gøres mindre, hvilket atter medførte, at man lidt efter lidt gik over til at opstille dem i et pansret Centralbatteri — en Kasemat — midt i Skibene, som derfor kaldtes Kasematskibe. Ved en hensigtsmæssig Konstruktion af Kasematterne søgte man at opnaa en virksom Stævnild, fordi et Skib, der kan kæmpe med Stævnen mod sin Fjende, dels frembyder et mindre Maal for Fjendens Ild, dels er mindre udsat for at blive vædret, hvilket sidste man den Gang tillagde stor Betydning. Tre af de Former for Skytsets Opstilling, som anvendtes i Slutningen af Tredserne, er skematisk fremstillet i Fig. 354, 355 og 356. Fig. 354 viser en Kasemat, hvis forreste og agterste Kanoner paa begge Sider kan skyde saavel langskibs som tværskibs ved at skifte Kanonport. Fig. 355 viser en Anordning med to Kasematter over hinanden, den underste indeholder Bredsideskytset, den øverste de til den langskibs Ild bestemte Kanoner, hvorfor den er forsynet med skraat afskaarne Hjørner, ligesom Skibssiden er trukket ind foran- og agtenfor Kase- matten. Fig. 356 fremstiller en dobbelt Kasemat, hvorved Stævnilden er væ- sentlig forøget. »Bellerophon« (1864) er bygget som et Kasematskib, se Fig. 349,