Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

8 Naar Vægte udtages af el saadant Skib, behøver Bøjningsmomen- tet ikke at formindskes. Borttager man f. Eks. Maskineriet, vil Skibet miste Opdrift paa hele Længden, medens Vægten kun formindskes paa Midten; Vægtoverskuddet ved Enderne og Opdriftsoverskuddet paa Mid- ten forøges, o: Bøjningsmomentet forøges. Det er saaledes vel kendt, at Træskibe bliver stærkt kølløftede lige efter Afløbningen, hvorfor man hyppigt sætter dem i Vandet med Ballast i deres langskibs Midte. Undtagelser fra ovennævnte Form for Belastningskurven finder dog Sted. Et Eksempel herpaa er Fig. 3, som fremstiller Belastnings-, Forskydningskraft- og Bøjningsmomentkurver for et langt Hjulskib med fine Linier og en kraftig Maskine; der er her Vægtoverskud ved Enderne og paa Midten, Opdriftsoverskud mellem Midten og begge Ender. Opg. 1. Vis ved Integration, at M-Kurven i Fig. 3 virkelig er L- Kurvens anden Integralkurve. I et Fragtskib er der megen Foranderlighed i Vægtenes Fordeling, der kan derfor her blive stor Forskel paa de Kraftpaavirkninger, som det underkastes, og et Skib paavirkes ofte unødvendigt haardt, naar Lasten er ufornuftigt stuvet. Som Grundlag for en Styrkeberegning an- tager man, at Skibet er ladet med en homogen Ladning af en saadan Vægtfylde, at den netop fylder alle Rum og samtidig trykker Skibet til sin dybeste Vandlinie, de Paavirkninger, der svarer til en saadan Be- lastning, er sandsynligvis de største, som Skibet i Praksis bliver under- kastet. 12. Foruden det nys omtalte Bøjningsmoment paa et Skibsskrog, der flyder i Hvile paa Vandet, er der endnu en Kraft, som bidrager til Forøgelse eller Formindskelse af Bøjningsmomentet, nemlig Vandets Tryk i langskibs Retning. Opløses Vandets Tryk paa hvert af Klædnin- gens Fladeelementer i tre Komposanter, en lodret, en vandret tværskibs og en vandret langskibs, vil den algebraiske Sum af alle de sidstnævnte Komposanter, der befinder sig foranfor et betragtet Tværsnit, være en Kraft, som er lige stor med, men modsat rettet den Kraft, der er den algebraiske Sum af alle de vandrette, langskibs Komposanter for den Del af Skibet, der befinder sig agtenfor det betragtede Tværsnit, da Skibet ellers maatte komme i Bevægelse. Denne Kraft, som er forskellig for de forskellige Tværsnit, vil for et bestemt Tværsnit give en Forandring af Bøjningsmomentet, der er lig med Kraftens Størrelse P, se Fig. 1, gange den lodrette Afstand mellem Kraftens Retningslinie og Tvær- snittets nevtrale Akse. Denne Forandring af Bøjningsmomentet er imid- lertid saa ringe, at man ikke ved praktiske Beregninger tager Hensyn dertil. Opg. 2. Bevis, at for et vilkaarligt Tværsnit er P’s Størrelse og