Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Angrebspunkt henholdsvis lige stor med og sammenfaldende med Tvær-
snittets nedsænkede Areals hydrostatiske Tryk og Trykcentrum.
13. Undersøger man dernæst Forholdene, naar Skibet befinder
sig paa bøigebevæget Vand, vil man finde, at Kraftpaavirkningerne i
Reglen bliver noget større, Aarsagerne hertil er:
a. Bølgeprofilens Afvigelse fra det stille Vands Niveau, hvorved
den ulige Fordeling af Skibets Vægt og Vandets Opdrift i Almindelighed
forøges.
b. Skibets og Bølgernes relative Bevægelser, hvorved Opdriften,
og dermed Bøjningsmomentet, stadig forandres.
Selv en tilnærmet Bestemmelse af Bøjningsmomentets Maksimum
lader sig øjensynlig ikke udføre under disse Omstændigheder, man er
derfor her nødt til at anvende en Fremgangsmaade, der dog i alt Fald
kan afgive Basis for en Sammenligning mellem forskellige Skibe, og har
da valgt at undersøge to ekstreme Tilfælde, nemlig Skibet hvilende i
Ligevægt paa Bølger af samme Bredde som Skibets Længde, dels med
en Bølgetop, dels med en Bølgedal under den langskibs Midte, se Fig. 4
og 5, i begge Tilfælde med samme Déplacement som i stille Vand og
med Skibets Tyngdepunkt i samme Vertikal som den deplacerede Vand-
masses.
Lad det f. Eks. være en Undersøgelse af Bøjningsmomentet, naar
Skibet flyder med en Bølgetop under Midten; man indtegner da Bølge-
profilen paa en Sidetegning af Skibet saaledes, at a’s Volumen og Mo-
ment m. H. t. en lodret, tværskibs Plan er lige store med b’s og c’s, se
Fig. 4. Vægtkurven er den samme som for stille Vand, medens Op-
driftskurvens Ordinater nu repræsenterer Skibets nedsænkede Tvær-
snitsarealer fra Bølgeprofilen og nedefter; af disse to Kurver bestemmer
man Belastnings-, Forskydningskraft- og Bøjningsmomentkurverne
som før.
Ved de ældre Beregninger af denne Art valgte man Forholdet mel-
lem Belgeprofilens Højde H og Bredde B saaledes, at Bølgeskraaningen
nogenlunde svarede til Virkeligheden, hvilket omtrent vil være Tilfældet,
naar følgende Forhold benyttes:
For Skibe over 100 m Længde sættes
» » mellem 70—100 m » »
d. » under 70 m » »
Ved alle nyere Undersøgelser benytter man imidlertid Forholdet
H : B = '/10.
cc| K »i K ai W
I l 11
\ \
•-1 O Ot