Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

c I 14. I nedenstaaende Tabel er angivet Beregningsresultater for enkelte Skibe. Maksimumsbøjningsmomentet er angivet som en Koeffi- cient gange Produktet af Skibets Vægt P og Længde L, Plustegnet an- giver, at Bøjningsmomentet virker til Kølløftning (hogging), Minustegnet angiver, at det virker til Kølsænkning (sagging). Det erindres, at var Skibet understøttet i begge Ender, vilde Maksimumsbøjningsmomentet være 74 PL, naar P var en enkelt Belastning paa Midten, men 1/s PL, naar P var jævnt fordelt over hele Længden. Den for Skibene fundne Koefficient er naturligvis langt mindre, fordi Understøtningen (Opdrif- ten) er fordelt over hele Længden. Skibets Art. Bølge- bredde m. Bølge- højde m. Maksimumsbøjningsinoment. Beregnet af: I stille Vand. Bølgetop paa Midten. Bølgedal paa Midten. Engelsk Yacht. Hjul- camper med stor Ha- stighed og en kraftig Maskine. 91.44 6,09 + Viso PL + '/« PL — */ss PL E. Reed. Fragtdamper, let lastet do. dybt lastet 109,72 109,71 4,88 4,88 + Vm PL + Vltrø PL + ‘/se PL + 7«j PL — Vs» PL — 7b« PL Mr. Rundeil Orkandækket Fragt- og Passagerdamper. 109,72 5,49 + Vies PL + 7s7 PL — 7« PL Mr. White. Lavtgaaende Flodhjul- damper. Sprængtes paa Midten under Sejlads over Atlanterhavet. 64,01 2,13 — ‘/to PL -L 1/.37 PL — V17 PL Mr. John. Tabellen viser, at Bøjningsmomentet skifter Tegn, naar Bølgetop paa Midten erstattes af Bølgedal. Som bekendt giver netop vekslende Momenter meget farlige Paavirkninger, særlig naar de følger hurtigt efter hinanden, hvilket netop er Tilfældet med et Skib paa bølgebevæget Vand. Ovenstaaende Fremstilling forudsætter, at Skibet flyder i oprejst Stilling, dette er ogsaa tilstrækkelig korrekt, thi Skibets Rulninger er kun smaa, naar Stævnen er vendt mod Søen. Med Søen tværs er Rul- ningerne store, men da Bølgeprofilen i dette Tilfælde bliver flad, frem- bringer denne Stilling neppe væsentlig større langskibs Bøjningsmoment end i stille Vand. Tabellens Beregningsresultater er alle engelske og fundne før 1880.