Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

11 Fig. 11 og 12 viser Beregningskurverne for et tysk Orlogsskib af Kaiser Friedrich-Klassen, udført omkring Aaret 1900. Den i disse Fig. med »Deplacementskurve« betegnede Linie er Opdriftskurven. For straks at faa et Overblik over Skibets Evne til at modstaa det langskibs Bøjningsmoment, kan man konstruere det saakaldte ækviva- lente Dragertværsnit (equivalent girder section), o: et Tværsnit af en Drager, der har samme Højde som det mest anstrengte Tværsnit i Ski- bet, men hvor Tværsnitsarealet af alle langskibs Forbindelser i Skibet er ført vandret ind mod Midten, se Fig. 6 a og b. Dette Snit viser tyde- ligere end Middelspantssektionen, hvorvidt Materialet er fordelt paa en heldig Maade eller ej. 15. Paavirkninger, som søger at forandre den tværskibs Form. Saadanne Beregninger, som svarer til den i det foregaaende om- talte Beregning af det langskibs Bøjningsmoment, anstilles ikke i Praksis. Man kunde selvfølgelig godt tænke sig lodrette, tværskibs Bæl- ter udskaaret af Skibet, dele hvert Bælte for sig i Partier ved lodrette, langskibs Snit og dernæst konstruere Opdrifts- og Vægtkurven for de Bælter, man anser for de stærkest paavirkede, og endelig atter af de to første Kurver bestemme Bælternes Belastnings-, Forskydningskraft- og Bøjningsmomentkurver; men disse Kurver vil ikke give det rette Billede af de største Paavirkninger paa den tværskibs Form, fordi disse Paa- virkninger bliver Maksimum under Dokningen af Skibet. Antager man, at Skibet udelukkende hviler paa Kølen, se Fig. 7, hvilket er Tilfældet, naar Dokken er pumpet læns og Støtterne under Bunden endnu ikke er anbragt, vil der virke en Reaktion P, lige stor p med Skibets Vægt, opad gennem Kølen og to Kræfter, hver lig —, nedad gennem Styr- og Bagbordssides Tyngdepunkter g, som antages at ligge i Afstanden d fra Diametralplanen, betragter man derfor Skibet som et Hele, er altsaa dets Diametralsnit paavirket af Forskydningskraften 1/2 P og Svingkraftmomentet 1/2 Pd, hvilket Moment søger at strække de øvre Dele og sammentrykke de nedre. Jo flere Vægte, der findes i Borde, desto større bliver Anstrengelsen, saaledes vil fyldte Kulkasser, Sidefartøjer, Panser paa Skibssiden, Kanoner i Borde o. s. v. virke til Forøgelse af Paavirkningen, ligeledes Maskinerne i Tvillingskrueskibe og Skovlhjul i Hjuldampere. Eventuelle Beregninger for Skibets mest paavirkede tværskibs Bælter maa derfor nærmest udføres paa det Grundlag, at vedkommende Bælte har hele den med Bæltets Vægt lige store Reaktion koncentreret i Kølen. Man kommer dog derved i høj Grad paa den sikre Side, da de so- lide Forbindelser til Nabobælterne selvfølgelig vil deltage i Reaktionen, og derved formindske Bøjningsmomenterne paa det betragtede Bælte.