Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

12 Opg. 3. Et særlig stærkt paavirket Bælte i et Panserbatteri har 12 m tværskibs Bredde, det deles i 9 lige store langskibs Dele, hvis Vægte er henholdsvis: 30, 15, 20, 25, 40, 25, 20, 15 og 30 ts. Pladekølen er 40 cm bred. Konstruer Bøjningsmomentkurven og sammenlign Maksimumsbøjningsmomentet med den tilsvarende Værdi for 72 Pd. Grundstødning er et lignende Tilfælde som Dokning, især naar Ski- bet kommer paa Grund ved Højvande; men det vil da, selv om Vandet synker, altid faa nogen Støtte af Opdriften, hvorfor Paavirkningerne paa den tværskibs Form neppe bliver saa store som ved Dokning. 16. Lokale Paavirkninger, som skyldes Fremdrivnings- midlerne. Der findes saa mange lokale Paavirkninger paa et Skibs- skrog, at det vil være umuligt straks at gennemgaa dem alle, de vil da ogsaa, saavidt muligt, blive paapeget under Beskrivelsen af Skibsskro- get; vi vil derfor her kun omtale dem, som skyldes Fremdrivnings- midlerne, dog har følgende Bemærkning almindelig Betydning: Saa godt som alle Kræfter udøver deres Virkning under to For- mer, dels lokalt, idet de søger at frembringe et Brud paa det Sted, hvor de angriber, dels ved en Anstrengelse paa hele Konstruktionen. Prin- cippet for al Materialfordeling er derfor, at man først giver eventuelle Kræfters Angrebspunkter tilstrækkelig lokal Styrke, og tiernæst søger at fordele Kræfternes Paavirkning over saa store Dele som muligt, enten ved Forøgelse af Dimensionerne paa Konstruktionselementer, som fore- findes af andre Grunde, eller ved Indførelse af ny Elementer. Drives f. Eks. Skibet frem ved Vindens Tryk P paa en Sejlflade, vil P modvirkes af en lige saa stor, men modsat rettet Reaktion fra Vandet, se Fig. 8. Herved fremkommer en Svingkraft, hvis Moment enten presser Mastens Top forefter eller til en af Siderne, medens Rod- enden relativt staar stille. Denne Bevægelse fremkalder i øverste Dæk en Paavirkning, der, som senere skal paavises, overføres til Skibets Klædning ved langskibs og diagonale Strækbaand. Samtidig hermed vil Kraftparret P paavirke Skibets tværskibs eller langskibs Form, der vil nemlig fremkomme et Træk T i det luv Vant og et Tryk Q gennem Masten ned i Mastesporet. som altsaa maa bygges saaledes, at det dels kan modstaa det lokale Tryk og dels fordele det over en større Del af Skibsbunden. Det samme gælder selvfølgelig Vantenes Befæstelse til Skibssiden. Drives Skibet frem ved Skrue, vil der gennem Tryklejet, som er befæstet til Skibets Bund, udøves en betydelig Kraft paa Skibet. Denne Kraft vil baade have Tilbøjelighed til lokalt at paavirke Skibsbunden og til, sammen med Resultanten af Vandets lige saa store Modstand, at for- øge eller formindske det langskibs Bøjningsmoment. Denne Forandring af Momentet bliver dog næsten betydningsløs,