Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
fordi de to Kræfters Retningslinier er omtrent sammenfaldende, noget
større vil Momentforandringen være for Hjuldampere, da Drivtrykket
paa disse overføres paa et højere liggende Sted af Skibet, men ogsaa her
kan man gaa ud fra, at kun Drivtrykkets lokale Karakter overfor An-
grebspunktet og dets nærmeste Omgivelser har praktisk Betydning.
17. Accelerationspaavirkninger, som skyldes Rulninger
og Duvninger. Ved Rulning (rolling) forstaar man et Skibs tvær-
skibs Bevægelser om en langskibs horisontal Akse.
Naar et Skib ruller, overføres Bevægelsen til dets enkelte Dele og
de ombordværende Genstande, hvis Smaadele bringes til at svinge i Cir-
kelbuer med Centrum i Skibets Rotationsakse.
Da Bevægelsen er voksende fra Yder- til Midtstilling, aftagende
fra Midt- til Yderstilling, maa den Kraft, hvormed en Genstand søger at
løsrive sig fra Skibet, være Resultant af Centrifugalkraft*), Inertivirk-
ning og Vægt. Heraf har den første, som er i Maksimum, naar Midt-
stillingen passeres, kun ringe Betydning, dels fordi den i sig selv er
ringe, dels fordi den er størst i Midtstillingen, hvor den modvirkes af
Vægten for de øvre Deles Vedkommende, hvilke Dele er svagest bygget,
medens Inertivirkningen, hvis Maksimum falder i Yderstillingerne, kan
erholde en betydelig Størrelse. Vi skal senere undersøge Inertivirknin-
gen nærmere, her vil det være tilstrækkeligt at sige, at den for Dele af
selve Skroget kan blive indtil 1/i af Vægten, naar Skibets Rulnings-
periode er lille, c. 6 Sek., medens den tilvejrs kan blive større end Væg-
ten.
Inertivirkning og Vægt af Skroget og de ombordværende Genstande
vil tilsammen søge at give Skibet den i Fig. 10 viste punkterede Form,
hvilket ses af Vægten P’s og Inertivirkningen T’s Resultantretning.
Især vil svære Genstande, fastgjort til de øvre Dæk, virke til at forandre
Vinklen mellem Dækket og Skibssiden saaledes, at den bliver spidsere
paa nedsænket, stumpere paa udløftet Side. Man har ofte erfaret, at
Træskibes mindre solide Dæksknæforbindelser kan arbejde sig løse
under stærk Rulning paa Grund af ovennævnte Paavirkning.
18. Ved Duvning (pitching) forstaar man et Skibs langskibs Be-
vægelser om en tværskibs horisontal Akse. Bevægelsen kaldes Stamp-
ning, naar Forenden løftes, Sætning, naar Forenden sænkes. Duvnin-
gen fremkommer, naar Skibet og Søen har relativ Bevægelse, thi derved
forandres Opdriften fra Øjeblik til Øjeblik.
Den Kraft, hvormed Skibets Ender, eller Genstande i disse, søger
*) Centrifugalkraften er ganske vist ogsaa en Inertivirkning, men det vil her
°g i det følgende være praktisk at holde den adskilt fra den Inertivirkning, som vir-
ker i den instantané Bevægelsesretning.