Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

14 at løsrive sig fra Omgivelserne, er ligesom ved Rulning en Resultant af Centrifugalkraft, Inertivirkning og Vægt; heraf har den første kun ringe Betydning, medens Inertivirkningen kan antage en betydelig Stør- relse. Er f. Eks. Skibets Duvningsperiode c. 2,5 Sek., Skibets Længde c. 100 m, bliver Inertivirkningen af Genstande i Skrogets Ender større end det dobbelte af deres Vægt. Betragter man derfor det forreste Stykke af Boven under nedadgaaende Bevægelse med aftagende Hastig- hed, vil Stykkets enkelte Smaadele omtrent bevæge sig i lodi'ette Linier (Cirkelbuer med Centrum i Duvningsaksen), Resultanten af Smaadele- nes Inertivirkning vil da paa det nærmeste have Angrebspunkt i det betragtede Stykkes Tyngdepunkt, der ligger langt forude paa Grund af de svære Stævnforbindelser, Ankre, Spil o. s. v., Inertien virker altsaa her som en betydelig Forøgelse af Tyngden. Opdriftsresultantens An- grebspunkt for det omhandlede Stykke af Boven flytter sig forefter, efterhaanden som Boven kommer nedad, men dette Punkt ligger — i hvert Fald i Begyndelsen — agterligere end Tyngdepunktet, de virkende Kræfter vil derfor frembringe betydelige Bøjningsmomenter i Bovens Tværsnit, hvilke Momenter ogsaa kan faa en vridende Karakter, naar Skibet har Retning skøns paa Søens, idet Boven og Agterenden kan be- finde sig paa modsatte Sider af en Bølgetop. Man maa ogsaa tage Hensyn til den betydelige Kraft, hvormed Vandet møder Skibets Ender under nedadgaaende Bevægelser, da denne tit foranlediger Brud paa fremspringende Dele, f. Eks. Bovsprydet eller Hækken, og altid søger at frembringe Sammenklapning af Skibssiderne, som netop i For- og Agterenden er mindre modstandsdygtige paa Grund af deres næsten plane Form. Denne sammenklappende Tendens, som man kalder Gispning (panting), er naturligvis størst i Forenden, naar Skibet har Fart, og maa her forhindres ved tværskibs Forstærkninger, der dog altid forbindes med langskibs Dragere, som samtidig kan forøge Skibets langskibs Styrke af Hensyn til Bøjnings- og Vridningsmomenterne. 19. Paavirkninger, som skyldes Rystelser fra Maskine- riet. Ifølge Newtons Reaktionslov vil Maskineriets bevægelige Dele udøve en Inertivirkning paa sine faste Omgivelser, naar deres Hastig- hed forandres; denne Inertivirkning finder Sted i hver Smaadels instan- tané Bevægelsesretning, kaldes Maskinens skiftende Kræfter (alternating force) og er lige stor med Produktet af den betragtede Smaadels Masse og Acceleration. Under en Omdrejning af et Skrueskibs Maskine kommer de skif- tende Kræfter til at virke i alle mulige Retninger i en tværskibs Plan, men da Krumtappens Bevægelse er omtrent jævn, medens Stemplet, Stempelstangen og Forbindelsesstangen praktisk talt har Bevægelse i