Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

15 Cylinderaksernes Retning og disse Dele tillige udgør den væsentligste Part af den bevægede Masse, vil kun de skiftende Kræfters Komposanter i Cylinderaksernes Retning faa virkelig Betydning. Opg. 4. Hvorledes finder man den instantané Retning for Inerti- virkningen af en af Forbindelsesslangens Smaadele? Betragter man f. Eks. en opretstaaende Enkeltcylinder-Maskine, fastgjort til en Skibsbund, vil de skiftende Kræfters lodrette Kompo- santer søge at løfte Bunden under den første Halvdel af et nedadgaa- ende Slag, fordi de bevægelige Deles Hastighed forøges. Under Slagets anden Halvdel vil Komposanterne søge at sænke Bunden, fordi Delenes Hastighed formindskes. Ved et opadgaaende Slag virker Komposan- terne modsat, o: til Sænkning under første Halvdel, til Løftning under anden Halvdel af Slaget. I Maskiner med flere Krumtappe danner Komposanterne en lang- skibs skiftende Svingkraft (alternating couple), hvis Plan er omtrent sammenfaldende med Cylinderaksernes. I opretstaaende Maskiner sø- ger denne Svingkraft at give Maskinen en lodret langskibs rokkende Be- vægelse, medens den i liggende Maskiner søger at frembringe Drejning om en lodret Akse, i sidste Tilfælde er et hyppigt Eftersyn af Funda- mentsboltene nødvendigt, da Bevægelsen søger at overskære, eller i hvert Fald slække, disse Bolte. Det følgende refererer udelukkende til Skibe med opretstaaende Maskiner. 20. Da Skibsskroget er en elastisk Bygning, vil dets enkelte Dele skiftevis blive løftet op over og sænket ned under deres naturlige Stil- ling, hvilke Bevægelser bliver til fortsatte lodrette langskibs Svingnin- ger, naar Impulserne fra Maskinen vedbliver. Disse Svingninger har nærmest Betydning i Hurtigdampere (Paketter og Torpedofartøjer),, hvor Bevægelserne kan blive saa store, at Skrogets enkelte Forbindelser svækkes og Opholdet ombord bliver ubehageligt. Man har tidligere nient, at Skruen var Aarsagen, men Englænderen Yarrow har ved hor- søg paavist, at Svingningerne var praktisk talt lige store, enten Skruen var løs eller fast paa Akslen. Der vil desuden fremkomme vandrette langskibs Svingninger, disse skyldes dels de vandrette Komposanter af de skiftende Kræfter, dels de fra Krumtappene og Forbindelsesstængerne hidrørende centri- fugale Kræfter. Da Skibet er stærkt i vandret Retning og de nævnte Kræfter er forholdsvis smaa, har disse Svingninger dog kun ringe Be- tydning, hvilket ogsaa gælder den vridende Bevægelse af Skibets lod- rette Tværplaner, der fremkommer, fordi Inertivirkningerne fra de for- skellige Cylindres bevægende Dele har forskellige tværskibs Retninger. 21. Svingningernes Størrelse kan maales ved Forsøg, anstillet i stille Vand med aftagen eller løs Skrue. Maaleinstrumentet, Schlicks