Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

16 Pallograf, er konstrueret efter det Princip, al tunge Vægte, som er op- hængt i Skruefjedre, ikke deltager i Bevægelsen. Paa det Sted, hvor Instrumentet er opstillet, kan man tegne Stedets Rystelser ved at lade en af et Urværk trukket Papirstrimmel passere forbi en Skrivestift paa hver Vægt. De tegnede Figurer kaldes Pallogrammer, se Fig. 13, der viser Svingningerne paa et bestemt Sted af en tysk Krydser »Geflon« ved forskellige Omdrejninger af Maskinen; hvert Pallogram viser tre Kurver, den øverste angiver Pallografens lodrette, den nederste de vand- rette Svingninger, medens den mellemste angiver Sekunder. Fra 60 til 80 Omdrejninger synes Krydseren at være i fuldkorn men Ro; ved 114 Omdrejninger fremkommer de største lodrette Sving- ninger med Udslag paa 24 min, som igen aftager ved yderligere For- øgelse af Omdrejningstallet til 123 og 132, medens de vandrette Sving- ninger faar Maksimumsudslag paa 4 mm ved 150 Omdrejninger. Den bølgede Form af de sidste vandrette Svingningskurver skyldes øjen- synlig Vridninger af det Tværplan, hvori Pallografen har været opstillet. Da det menneskelige Legeme er meget følsomt for Rystelser, forekom- mer disse os større, end de virkeligt er; de største Bevægelser, man over- hovedet har maalt, er ikke over nogle faa cm. Ved Hjælp af Pallogrammer fra forskellige Steder i Skibet, kan man tegne Kurver, som viser Svingningernes Variation ved forskellige Om- drejninger af Maskinen, se Fig. 14, der viser saadanne Kurver for en Torpedobaad. Af Fig. ses, at en langskibs Linie, som er ret, naar Skibet er i Hvile, vil svinge mellem to Yderstillinger, saaledes at dens Midt- punkt og Endepunkter har størst Bevægelse, medens to Punkter, Knu- derne, ikke faar nogen Bevægelse, Skibet kan følgelig betragtes som en elastisk Stang, der svinger paa samme Maade som denne Linie. Ved Skibets naturlige Svingningstal forstaar man det Antal Svingninger, som denne Linie vilde gøre i Tidsenheden, naar Skibet kun en Gang paavirkedes af en fri Kraft. Ifølge Forsøgene varierer Svingningernes Størrelse med: a. Skrogets Bygning og Vægtfordeling. b. Maskinens Plads i Skibet. c. Forholdet mellem Skibets naturlige Svingningstal og Maskinens Omdrejningstal i samme Tid. d. Vægten og den relative Beliggenhed af Maskinens bevægelige Dele. Vi skal i et senere Afsnit undersøge, om man kan formindske Svingningerne og de deraf følgende Kraftpaavirkninger paa Skroget. 22. Anm. 1. Før vi forlader delte Afsnit, vil vi betragte Aar- sagen til Skibets Svingninger fra et andet fysisk Udgangspunkt, der na- turligvis er baseret paa Newtons Reaktionslov, men har den Fordel at