Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
give en lettere tilgængelig Opfattelse af Fænomenets forskellige Virk-
ninger.
Betragter man Skibet, Maskinen og Dampen som eet Legeme, der
kun paavirkes af indre Kræfter, kan disse vel dreje Legemets enkelte
Dele om en Akse gennem Tyngdepunktet, men selve Tyngdepunktets
Stilling forbliver uforandret, følgelig skal de bevægelige Deles Masse
gange deres Tyngdepunkts Flytning være lige stor med Massen af Skibet
og Maskinens faststaaende Dele gange deres Tyngdepunkts Flytning.
Her tages altsaa ikke Hensyn til det omgivende Vands Flytning eller
Friktionen mellem Skibet og Vandet, men dels er denne Virkning ringe,
dels formindsker den Skibets Bevægelse.
Dette Princip demonstreres hyppigt i Ingeniørlaboratorier ved at
fastgøre en Model af en Flercylinder-Maskine i vandret Stilling paa en
Platform med 4 Hjul. Drejes Maskinens Aksel rundt, vil Vognen dels
skydes frem og tilbage, dels dreje om en lodret Akse, men Vognens og
Maskinens fælles Tyngdepunkt bliver ikke flyttet.
Ovenstaaende viser, at de lodrette Svingninger af Skibet maa være
smaa, thi de bevægelige Deles Masse er lille sammenlignet med Massen
af Skroget og Maskinens faststaaende Dele, og Flytningen af de be-
vægelige Deles Tyngdepunkt er ligeledes lille, særlig i Maskiner med
flere Cylindre, (dog maa man erindre, at Svingningernes Størrelse ogsaa
afhænger af Maskinens Drejning om den vandrette Akse gennem
Tyngdepunktet, altsaa af Afstanden mellem Cylinderakserne).
Endvidere maa de vandrette Svingninger være meget mindre end
de lodrette, thi kun en ringe Del af den bevægelige Masse har vandret
Bevægelse.
23. Anni. 2. Skrueskibes Akselledning, der i Reglen har en stor
Længde, vil ved Skruens Modstand mod Omdrejning blive underkastet
en vis Vridning, der er større eller mindre, eftersom Maskinens Kraft-
moment og Skruens Modstandsinoment varierer.
Selv om Akslen drejes af en Elektromotor eller Turbine, der ar-
bejder med et konstant Kraftmoment, vil Akslens Vridning dog variere
noget, fordi det ene Skrueblad kan møde mindre Modstand end de
andre, f. Eks. naar det nærmer sig Vandoverfladen, men med en Damp-
stempelmaskine som Motor kan Akslens Vridning være i saa høj Grad
varierende, at Akslen undertiden trækkes af Skruen, hvilket er godt-
gjort ved Forsøg af Tyskeren Frahm.
Virker Variationerne i Kraft- og Modstandsmomentet i Takt med
Akslens naturlige Svingninger efter en enkelt Vridning, vil forøgede
Svingninger ind træde; disse vil medføre, at den relative Hastighed mel-
lem Akslen og dens Lejer forandres uafbrudt, hvilket atter fremkalder
Vridningssvingninger i Skibets Agterskrog.
2