Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

270 Endvidere er b = 0, fordi B kun bevæger sig frem og tilbage i en Cirkelhue. Det af Førestiften A omskrevne Areal a maales altsaa ved Produktet af AB og Hjulet Ds Aflæsning. 267. Abdank-Abakanowic’s Integral. I § 10 er omtalt, hvoiledes en given Kurves første og anden Integralkurve konstrueres; det følger af de nævnte Bemærkninger, at man ved fortsat Integration kan bestemme Integralkurven af en hvilken som helst Orden. De matematiske Egenskaber, der knytter sig til en given Kurves tre første Integralkurver, er følgende: Første Integralkurve. En vilkaarlig Ordinat y repræsenterer den givne Kurves tilsvarende Areal, integreret fra Begyndelsespunktet til denne Ordinat. Anden Integralkurve. En vilkaarlig Ordinat y repræsenterer Mo- mentet m. H. t. y af den givne Kurves tilsvarende Areal, regnet fra Begyndelsespunktet. Tredie Integralkurve. En vilkaarlig Ordinat y repræsenterer det halve Inertimoment m. H. t. y af den givne Kurves tilsvarende Areal, regnet fra Begyndelsespunktet. Integrafen er et Instrument, ved hvis Hjælp man kan tegne en given Kurves første Integralkurve, hvorfra Apparatet saa atter kan tegne den anden Integralkurve o. s. v. Fig. 400 a er en skematisk Fremstilling af dette Instrument, som dog forekommer i noget forskellige Konstruktioner. En solid, ud- skaaret Ramme AB hviler paa to Hjul II og Hz; Rammen kan køre tilhøjre og tilvenstre, men forbliver _J_ Instrumentets Akse, der er en Linie X'X gennem Midten af Armen ab, som er solidt fastgjort til Rammen, cd og ef er to andre Arme, som ligeledes er J_ Rammen, men kan glide eller rulle paa henholdsvis den højre og venstre Side af dennes Udskæring saaledes, at cd bevæger sig oven over Rammens Plan, ef under denne. Punktet d er en Føreslift, bestemt til at gen- nemløbe den givne Kurve; medens f er en Skrivestift, bestemt til at tegne Integralkurven. En Stang bc er drejelig om Punkterne b og c paa Armene ab og cd. Det sidste Punkt kan forskydes henad den inddelte Arm cd og fastspændes paa et passende Sted; herved kan man variere det Maalestokforhold, hvori Integralkurven bliver tegnet. Naar c er fastspændt, kan Længden bc varieres paa Grund af Udskæringen i Stangen. Stangen bc har et Tværstykke g, fastgjort 1 bc til et forskydeligt Hylster. Fra dettes Ender udgaar to lige lange, parallele og drejelige Stænger h og i til et andet Tværstykke k, soin paa Undersiden bærer et Hjul 1, der ruller paa Tegningen og hvis Plan altid er | k. Paa