Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

289 af Faconstaalets Tværsnit. — Lad denne Kurve være AE i Fig. 407 , man deler derefter AE i et lige Antal lige store Dele, og Delings- punkterne forbindes med Korder; naar Delenes Antal er tilstrækkelig stort, kan hvert Buestykke anses for en Parabelbue, hvis Tyngde- punkt er det Punkt af Bøjningspilen, der har en Afstand fra Buen lig i af Bøjningspilens Længde; er disse Punkter a, b, c og d, saa er Tyngdepunkterne af AC og CE henholdsvis Midtpunkterne e og f af ab og cd, medens det fælles Tyngdepunkt bliver g, som er Midt- punktet af ef. , En Stringers eller Langdragers Vægt bestemmes tilnærmelses- vis ved at udfolde den i en Plan og udstyre denne Ildfoldning saa fuldstændigt som muligt med Vinkler, Mandehuller o. s. v. I æ?b.e. retningen maa Tyngdepunktet antages at falde sammen niet Tyngdepunkt, som kan bestemmes fra Udfoldningen, medens yng e punktets Højdestilling maa jugeres, hvis man da ikke vil gaa saa vidt, at man bestemmer Momentet in. H. t. Kølens O. K. al en æ Tværsnit og afsætter disse Momenter som Ordinater til en Kurve, hvis Abscisse er Stringerens eller Dragerens Længde, og hvio i sve rende Areal divideret med Stringerens eller Dragerens Rumfang givei Tyngdepunktets Højdestilling. „ 282. Tvær- og langskibs Skodder. Paa dette Stadium . Konstruktionen foreligger der sandsynligvis ikke Tegningel al S derne; men ved Hjælp af Skodfladens Form og Pladernes Tykkelse kan man let bestemme Vægten, hvortil adderes Tillæg oi aa Stødsamlinger, for Spantevinklerne og de vandtætte Døre sam oi vand- og lodrette Stivere, hvis totale Længde findes < h„;hp. Skodfladens Areal med Afstanden mellem Stiveine. ‘,cK og Længderetningen kan man antage, at I yngdepun e <> >■ ’ er sammenfaldende med Tyngdepunktet af Skodfladen, og]] man i Højderetningen at tage Hensyn til Spantevmklernes og Dø .. Indflydelse paa Tyngdepunktets Beliggenhed. Yderklædningen. Den i § 82 omtalte og i "ig- - V1S foldningstegning kan ikke benyttes til at bestemme Klædningens; Væg og langskibs Moment, medmindre man giver 1 egningen en for den manglende Udfoldning i Skibets Længderetning, hvilken rektion i Reglen udføres saaledes: I Spanteridset trækker man fem Senter, hvis Skærmg med[ NM delspantstrækket deler dette i 6 omtrent lige .sto*e e e’_ ° .■ Kølen til Klædningens O. K. ; Senterne tegnes i e Ren- synes med Tangenter i Skæringspunkterne med ce °1? n struktionsspanter. Hver Tangents Vinkel med Dnmetralplanen maales, lad disse Værdier for et bestemt Spant være a, ß, Y, < g ’ kommende Spants Omtræk fra Kølen til Klædningens O. K. skal