Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 290 — multipliceres med n — f (sec a sec ß + sec / + sec + sec é) > åen derved erholdte Størrelse afsættes fra Kølen og opefter paa Spantets Plads og en Kurve trækkes gennem de saaledes bestemte Ordinat- længders Endepunkter. Denne Kurve rører den i Fig. 126 viste Ud- foldning midtskibs, men ligger højere alle andre Steder. At denne sidste Udfoldnings Areal tilnærmelsesvis svarer til Klæd- ningens Areal, indser man ved Betragtning af Fig. 410. a b er et Stykke af Senten, a er Tangentens Vinkel med Diametralplanen; det til Sentens Kurveelement ab (og et lignende Element af Spantet) sva- rende Arealelement dA er udfoldet i Højderetningen i Fig. 126; be- tegner man denne Udfoldning med dA', saa er dAcosa —dA'. o: dA = dA'seca, hvor sec a tilnærmelsesvis kan erstattes med ovennævnte Middel- værdi n. I Praksis gaar man ud fra, at baade Areal og Tyngdepunkt i Længderetningen af den sidste Udfoldning svarer til Klædningens Areal og Tyngdepunkt, hvis dennes Tykkelse var ens overalt; men da dette ikke er Tilfældet, maa man paa Udfoldningen indtegne Grænser for Partierne med samme Tykkelse, hvert Partis Vægt og langskibs Moment beregnes derefter og sammensættes til en resul- terende Vægt og et resulterende Moment ved en almindelig algebraisk Addition. Klædningens lodrette Moment finder man ved først at bestemme Klædningens Inderflades lodrette Moment. Hvert Spantetræks Tyngde- punkt bestemmes som vist i Fig. 407 ; den lodrette Afstand fra disse Tyngdepunkter til Kølens O. K. multipliceres med Trækkets Længde og Produkterne integreres ved Simpsons Formel, idet disse Produkter betragtes som Ordinater til en Kurve, hvis Ordinatafstand er Middel- længden af de fem før omtalte Senter divideret med 10. Det saaledes fundne Moment multipliceres med Klædningens almindeligste Tykkelse og med Materialets Vægtfylde. Til den beregnede Størrelse skal til- lægges eller fradrages de Momenter, som skyldes andre Tykkelser; men Tyngdepunktet af disse Arealer, hvoraf liere kan betragtes som plane Figurer, er let at bestemme. Enkelte Partier, f. Eks. Hækpartiet, kan ikke medtages i oven- nævnte Beregninger, men maa senere tillægges. Ligeledes maa et Tillæg til Vægten gøres for Fyldestykker, Naad- og Stødsamlinger, men dette sidste Tillæg antages ikke at forrykke Tyngdepunktets Stilling. Inderbunden behandler man paa samme Maade som Yder- klædningen, hvis dens Krumning ikke er saa lille, at den kan be- tragtes som en plan Flade. 283 Dæksflader og Dæksbjælker. Vedkommende Dæksflades