Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
»Freja«s Vedkommende benytte en lav Værdi for c, f. Eks. 0,07,
man faar da for VLX:
67 062
BM = 0,07 .= 98,37 m,
medens den nøjagtige Værdi er 95,8 m.
For mange Krigsskibe er Værdien af Forholdet L : d omtrent lig
13 for Skibets Konstruktionsvandlinie, altsaa nogenlunde den samme
Værdi som Koefficienten c, følgelig vil Værdien for det langskibs B M,
svarende til ovennævnte Vandlinie, i saadanne Skibe være omtrent
lige stor med Skibets Længde mellem Perpendikulærerne.
Opg. 111. I hvilken Højde over Kølens O. K. skærer B- og
M-Kurverne i Fig. 415 hinanden?
Opg. 112. Et flydende, prismatisk Legeme har overalt Tvær-
snit af Form som en ligebenet Trekant med Topvinklen nedad.
Bredden i Vandlinien er lig Dybgangen og Styrlastigheden er Nul.
Konstruer dette Legemes Metacenterdiagram; bevis at Metacenterkurven
i dette Diagram er en ret Linie og find denne Linies Vinkel med
Horisontalen.
Opg. 113. Et Skib med 850 ts Deplacement kommer fra Vester-
havet (Vægtfylde 1,024) ind paa Themsen (Vægtfylde 1). Hvor meget
formindskes derved Skibets tværskibs B M, naar Skibssiderne kan
anses for lodrette i Omegnen af de Vandlinier, som Skibet flyder ved
i de to Tilfælde, og det tværskibs Inertinioment som Følge heraf
kan anses for konstant og lig 1400 m\
Opg. 114. En Prams Vandlinieareal er delt i fire lige store Dele
efter Længden, som er 6 ni. Vandlinieplanens halve Ordinater gen-
nem Delingspunkterne, regnet agterfra, er 0,8—1,1—1,5—1,4 og 1,4 m.
Bestem Prammens langskibs B M, naar Deplacementet til ovennævnte
Vandlinie er 20 ts, og Vandets Vægtfylde er 1,024.
c. Skibets Stabilitet.
297. Et Skibs Stabilitet (stability) er dels Evne til at vende til-
bage til den oprejste Stilling, naar det af et ydre Kraftpar krænges
en vis Vinkel. Undersøgelser vedrørende et Skibs Stabilitet deles i
Praksis i tre Dele: Tværskibs statisk Stabilitet, tværskibs dynamisk
Stabilitet og langskibs statisk Stabilitet.
Tværskibs statisk Stabilitet er et statisk Maal for Skibels
Evne til at vende tilbage til den oprejste Stilling, naar det med kon-
stant Deplacement er krænget en given Vinkel om en Akse, som man,