Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
for at simplificere Opgavens Løsning, anser for at være J_ Middelspants-
planen. Dette statiske Maal bestemmer man saaledes:
I Fig. 411 er et Skib tegnet i en saadan krænget Stilling; dets
Evne til at vende tilbage kan maales ved Momentet af den Sving-
kraft, som dannes af Skibets Vægt P, virkende gennem Skibets
Tyngdepunkt G, og den lige saa store Opdrift, virkende gennem
Tyngdepunktet 15, af det uddrevne Rumfang Vand. Man faar derfor,
naar en Linie Gz fældes I Projektionen af Opdrittslinien gennem li, .
Det statistiske Stabilitetsmoment = P Gz = P (BR -j- BG sin 0) ;
men ifølge (19) erfi1- = ^ = L hvor p er Opdriften paa den ned-
° ' bbj hh1 r
sænkede eller udløftede Kiles Rumfang, indsætter man derfor BR
Værdi i Formlen for Stabilitetsmomentet, bliver
PGi = P(Ä + BGsinö) .....................•••(24),
der kaldes Atwood’s Formel. Minustegnet i denne Formel gælder,
naar G — hvad der er almindeligst — ligger over B, i modsat Til-
fælde anvendes Plustegnet.
Af (24) ser man, at da P er konstant, og det første Led kun er
afhængigt af Skibets Form, medens Størrelsen BG afhænger af Vægt-
fordelingen om Bord, vil det være naturligt at kalde Stabilitetsmomentets
første Led (phhj for Forinstabiliteten, og det andet Led (P BG sin ft)
for Vægtstabiliteten-, den sidste er altsaa negativ i almindelige Skibe.
Undersøiske Baade og Luftskibe har kun Vægtstabilitet.
298. Isocarene Stabilitetskurver. For at kunne bestemme
et Skibs tværskibs Stabilitet i alle krængede Stillinger ved et bestemt
Deplacement, er det nødvendigt at finde Værdien af Gz ellei
der er det samme — Parentesstørrelsen i (24) for saa mange læng
ningsvinkler, at man kan tegne en Kurve lor Gz Vaiiation og \ei
dennes Hjælp interpolere sig til Stabilitetsmomenterne for < e
liggende Krængningsvinkler. En saadan Kurve er vist som aa. .. i
Fig. 416, her er Krængningsvinkler fra 0» til 100« afsat som Abscisser
og de for hver 10de Grad ved en eller anden Beregningsmaade fundne
Værdier af Gz afsat som Ordinater; Kurven kaldes en isocaren Sta-
bilitetskurve og svarer til et bestemt Deplacement saml til en
li9genhed af G. (Isocaren betyder: for samme Rumfang).
Ved at sammenligne Fig. 411 og 414 ser man, at naar
Hendelig lille, vil Skæringspunktet mellem Skibets Diame la p •
Opdriftslinien gennem blive Skibets tværskibs Metacener, g
tværskibs Metacenterhøjde GM gange sin til en nemt tg
ningsvinkel a° giver det tilsvarende Gz; men sin ti en uen ö
20