Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
299. Metacenterhøjdens Betydning for Skibets Begyn-
delsesstabilitet. Ved Udledelsen af Atwood’s Formel er der nær-
mest tænkt paa Krængninger om en langskibs Akse; men ved for-
nyet Gennemlæsning at § 297 vil man se, at Formlen lige saa godt
kan anvendes overfor Bevægelser om en Akse, der har en vilkaarlig
valgt Retning, ligesom man naturligvis ogsaa kan konstruere isocarene
Stabilitetskurver for Gzs Variation ved disse vilkaarlig valgte Be-
vægelser.
Undersøger man saadanne Stabilitetskurver for Kiængningei om
tvær- og langskibs Akser, vil man finde, at de Værdier al Gz, som
svarer til Krængningsvinkler op til 10 à 15°, meget nær vil kunne
udtrykkes ved henholdsvis den tvær- eller langskibs Metacenterhøjde
gange sin til den tilsvarende Krængningsvinkel. Dette Faktum med-
fører følgende meget vigtige Sætning:
Skæringspunkterne mellem Diametralplanen eller mellem en lodret
tværskibs Plan gennem det oprindelige B og de forskellige Opdriftslinier
for Rulninger og Duvninger ved et bestemt Deplacement er praktisk talt
sammenfaldende med henholdsvis det tvær- eller langskibs M for de
første 10 à 15a Krængning.
Det lader sig iøvrigt let bevise, at ovennævnte Sætning gælder
til den Krængningsvinkel 0, hvis Vandlinieplans Inertimoment in. H. t.
Skæringslinien O1A1 mellem den ny og den oprindelige Vandlinieplan
kan betragtes som praktisk talt lige stort med den oprindelige Vand
linieplans Inertimoment m. H. t. en Linie OA gennem dens Tyngde-
punkt J_ Krængningsretningen. Beviset herfor kan føres saaledes:
Ifølge § 265 er v hh1 = J I cos y dy, hvor I er den variable Stør-
relse af Inertimomenterne m. H. t Skæringslinien OjAj af Radial-
Planerne mellem 0° og 0°, kan man imidlertid anse denne Større se
for konstant, bliver vhh1=IsinØ; men I — VBM, se Forme (- ,
følgelig bliver:
v hhj = p hh j _ BM sin og altsaa
V P _________________ r
P Gz = P (BM + BG) sin ....................■■ <25);
hvis første Led (PBM sin S) er Formstabiliteten, medens det andet Led
BG sin 0) er Vægtstabiliteten.
Da Parentesstørrelsen BM 4" BG
Krængningsretning korresponderende
er lig den til vedkommende
Metacenterhøjde GM, kan (25)
omskrives til:
Denne Formel
finger op til den
PGz = P GM sine........................(26)'
kan altsaa benyttes i Stedet for (24) for Kræng-
Vinkel hvortil Radialplanernes I nerti momenter
’ 20*