ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
i® £ ■ $ — 308 — kan anses for at være konstante; denne Vinkel viser sig i Praksis at være 10 à 15°. Udviklingen af Formlen viser dog, at den passer bedst for Skibe, hvis Sider falder indefter over vedkommende Vandlinie, mindre godt for Skibe med lodrette eller udfaldende Sider. Af Skibets uendelig mange Metacentrer, svarende til en bestemt Vandlinie, har det tværskibs Metacenter den særlige Betydning at være Grænsestillingen for Gs Beliggenhed i Højderetningen; men dette Metacenter har altsaa sammen med de øvrige Metacentrer den prak- tiske Betydning, at deres Afstande fra G er et bekvemt Maal for Armen Gz i Skibets Stabilitetsmoment ved Krængninger mindre end 10 à 15° om den tilsvarende Akse. Her har vi den i § 292 omtalte Aarsag til, at man i Praksis ogsaa bestemmer det langskibs Meta- centers Beliggenhed, thi Duvningsvinklerne er i Reglen mindre end 10 à 15° og Armen i det langskibs Stabilitetsmoment kan derfor i de fleste Tilfælde findes af Formlen: Gz = Langskibs GM gange sin af Duvningsvinklen. Anm. 1. Som Regel vil den Krætigningsvinkel, hvortil et Sejl- skib hives over af Vindens Tryk, ogsaa være mindre end 10 à 15°. Den tværskibs Metacenterhøjde faar derfor ogsaa Betydning ved Be- stemmelsen af Sejlfladen for en given Vindstyrke. Anm. 2. Da Luftskibe og undersøiske Baade kun har eet Meta- center, nemlig Opdriftscentret B, kan disse Fartøjers Stabilitetsmoment i alle Tilfælde og for Krængninger af en hvilkensomhelst Størrelse udtrykkes ved: P Gz = PBG sin i9...................(27), hvilket Resultat kan udledes af saavel Slutningsbemærkningen i § 297 som af (25) og (26). Opg. 115. Hvilke Tværsnitsformer skal et flydende Legeme have, naar (26) skal kunne benyttes i Stedet for (24) ved Krængninger af en hvilken som helst Størrelse om en langskibs Akse? Opg. 116. En flydende, hul Ponton med cirkulære Tværsnit har en tværskibs Metacenterhøjde paa 1 m. Konstruer Pontonens Stabilitetskurve fra 0° til 180° Krængning, og tegn Tangenten til Kur- vens Begyndelsespunkt. Pontonens Længde er 6 m og de cirkulære Tværsnits Radius er 2 m, endvidere flyder den paa fersk Vand med 1 m Dybgang uden Styrlastighed. Konstruer Pontonens Vægt- og Formstabilitets- kurver. Opg. 117. En Prams Tværsnit har overalt følgende Dimensioner: Bredde 16 m, Dybgang 8 m, FVibordshøjde 8,4 m. Endvidere er den tværskibs Metacenterhøjde lig 3 m. Find Gz for 15°, 30° og 45° Krængning, idet Længderne hh1 udrnaales paa en Tegning; kon-