Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

309 Struer Stabilitetskurven og dens Tangent i Begyndelsespunktet. Under- søg dernæst, til hvilken Krængning Kurven Gz = GM sin S kan erstatte Stabilitetskurven. Opg. 118. Kurven aa . . . i Fig. 416 er »Freja«s statiske Stabili- tetskurve, naar dette Skib flyder ved VLX med sit Tyngdepunkt 3,6 m over Kølens O. K. og sit Opdriftscentrum 1,233 m over VL6. Be- stem »Freja«s Vægt- og Formstabilitetskurver samt det Antal Lige- vægtsstHlinger, som Skibet har for Krængninger mellem 0° og 90°. 300. Isocline Stabilitetskurver (cross curves of stability). Den isocarene Stabilitetskurve angiver Værdierne af Gz for et kon- stant Deplacement og en bestemt Beliggenhed af G, men for variable Krængningsvinkler. En saadän Kurve er i Reglen tilfredsstillende for Orlogsskibe og for deciderede Passagerskibe, fordi disse Skibe til- nærmelsesvis flyder ved samme Vandlinie og med den samme Vægt- fordeling, men ikke for Fragtdampere, der flyder ved forskellige Vandlinier og med forskellige Vægtfordelinger; her anvender man hyppigt isocline Stabilitetskurver, ogsaa kaldet Stabilitetstværkurver. Ved Hjælp af et System af Stabilitetstværkurver kan man hurtigt for- skaffe sig en isocaren Stabilitetskurve for et vilkaarligt valgt Deplace- ment og Tyngdepunkt, medens en enkelt Tværkurve maa defineres som en Kurve, der giver Gz for en bestemt Krængningsvinkel, men variable Deplacementer under den Forudsætning, at Skibets Tyngdepunkt er sammenfaldende med Kurvens Basispunkt. (Isoclin betyder: for samme Hældning). Fremgangsmaaden ved en saadan Kurves Bestemmelse er føl- gende: Paa et dobbeltsidet Spanterids, der afsluttes foroven ved det øverste fortløbende vandtætte Dæks Overside, se Fig. 412, og hvor man for Oversigtens Skyld har punkteret Agterspanterne og stiplet Mellemspanterne, tegner man fire parallele Vandlinier WjLj, W2L2, W3L3 og W4L4, der danner en bestemt Krængningsvinkel 0° med Tegningens Vandlinie. Ved en eller anden passende Metode, som vi senere skal omtale, finder man Deplacementernes Rumfang Vx, V2, V3 og V4 op til hver Vandlinie og disse Rumfangs Momenter m. H. t. en langskibs Plan O A, der helst bør gaa gennem Kølens O. K., men i hvert Fald skal være | paa de indtegnede fire Vandlinier. Ved at dividere ethvert af de fundne Momenter med det tilsvarende Rumfang faar man de respektive Opdriftscentrers Afstande alf a2, a3 og a4 fra Plan O A, og med V1; V2, V3 og V4 — udtrykt i ts — som Abscisser samt a15 a2, a3 og a4 som tilsvarende Ordinater tegner man en Kurve, mrk. f)° i Fig. 417. Denne Kurve er da den søgte isocline Kurve for 0° og med O som Basispunkt. Tegner man en Linie | O A søtilcdcs, at den rører Sptinteridset