Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

333 være 600 ts med Tyngdepunktet 1,067 m over WL eller 1,024 m over det fundne G. 600.1,024 _in_ Gs Løftning, naar disse Vægte tilføjes, bliver5372zp”6ÖÖ—°’1UJra’ følgelig ligger G 0,103 + 0,043 = 0,146 ni over WL, naar Skibet er i færdig Stand. Ved den Dybgang, som svarer til 5972 ts Deplacement, maaler man, at Ms Højde over WL er 0,864 m; i færdig Stand bliver GM følgelig 0,864 — 0,146 = 0,718 m. 316. Horisontal langskibs Flytning. Flytter man Vægten q gennem den vandrette, langskibs Distance d, se Fig. 437, bliver Skæ- ringslinien mellem den oprindelige Vandlinie WL og den ny Vand- linie WjLj praktisk talt en tværskibs Linie gennem Vandhnieplan WLS Tyngdepunkt, naar Duvningsvinklen 6 er mindre end 10 à 15°; er GM den langskibs Metacenterhøjde, faar man den samme Lige- vægtsligning som i § 315, der løst m. H. t. tg 3, givei. qd tg0 —PGM’ men tgö kan udtrykkes ved ----, hvor 1 er Skibets Længde, indfører man derfor denne Værdi, faar man Styrlastighedsforandringen . q d 1 ................ WW1+LL,=-=........................ TO- Er F Tyngdepunktet af Vandlinieplan WL, bliver: Forandringen i Dybgang agter — (WW^LLJ-j— FL Forandringen i Dybgang for = (WWj-f-LLj) j. I Praksis plejer man altid at bestemme Styrlastighedsmomentet pr. 1 cm (moment to change trim 1 cm), hvilket betyder den Værdi for qd, som findes af (30), naar WWX + LLX = 1 cm — 0,01 m, idet man forudsætter, at alle Længder i (30) er maalt i m. Kaldes dette Moment S, bliver: P GM /o. \ s roof'"..........-............ ' vedkommende øverste Vandlinies Styrlastigheds- , plejer man i Praksis ved Styrlastighedsforandringen WW^LL^. anvendes ved forholdsvis Kender man moment pr. 1 cm Vægte at bestemme som dog kun bør Styrlastigheden. langskibs Flytning af af Ligningen: smaa Forandringer i