Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

334 Et rent praktisk Udtryk for S anvendes undertiden af Søfolk, nemlig : S--Î- 100’ hvilket Udtryk fremkommer, naar man sætter det langskibs BM lige stort med det langskibs GM, og dette sidste atter lige stort med Skibets Længde 1, hvilket dog kun er tilladeligt ved visse Skibe, se § 296. 317. Vertikal Flytning. Naar Vægten q flyttes gennem den lodrette Distance d, vil dette ikke forandre Skibets Dybgang og Slyr- lastighed eller medføre nogen Krængning; derimod vil Skibets Sta- bilitet blive forandret, fordi Skibets Tyngdepunkt G vil flytte sig opad eller nedad til Gn hvilken Flytning ifølge Formel (19) bliver: c c — TÉ Gùj — p . Denne Flytning paavirker dels den tvær- og langskibs Metacenter- liøjde, dels det sidste Led i Atwood’s Formel. De ny Metacenter- højder faar man af Ligningen: G1M = GM + ?‘1.........................(32), medens den ny Værdi for Stabilitetsmomentet bliver: P G~z = P p-1 — (l3G + qpd) sin ø].................(33). I (32) anvendes Minustegnet, naar Vægten Hyttes opefter, Plus- tegnet, naar Vægten flyttes nedefter; medens Fortegnene benyttes omvendt i (33), fordi det er forudsat, at G befinder sig over B. Anm. En vilkaarlig Flytning af Vægten opløser man i de tre nysnævnte Flytninger, og Virkningen af hver Komposant behandles for sig. Opg. 130. Et Skib paa 4000 ts krænges ved at Hytte 30 ts gennem en vandret, tværskibs Distance paa 12 m; men samtidigt Hytter Tyngdepunktet af en halvfuld Tanks Vandindhold sig en vandret, tværskibs Distance paa 2,28 m uden Eksperimentatorens Vidende. Tankens Vandindhold er 20 ts og den aflæste Krængning er 7°, hvor stor bliver den tilsyneladende Metacenterhøjde, og livor stor er den virkelige? Opg. 131. Fregatten »Fyen«s langskibs GM er 66,45 m, naar Deplacementet er 2740 ts. Differensen mellem Fregattens og Dok- klodsernes Styrlastighed er 20 cm, men for at bringe hele Kølen til at træde, flytter man 12 ts forefter; hvor stor skal denne Flytning være, naar Fregattens Længde er 67 in?