Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
347
svarende Opdriftscentr um Bj finder man ved Hjælp af Spanteinte-
gralkurverne og de dertil svarende Kurver for Spantearealernes Tyngde-
punkter, se § 314, medens P og det dertil svarende Opdriftscenter
bestemmes fra Skibets Deplacementsskala. I l ig- 445 kender man
altsaa Punkterne B, Bt og G, hvor G er Skibets Tyngdepunkt uden
Vand om Bord; BG er altsaa en Linie J_ WL og det ny Tyngdepunkt
Gj ligger paa en Linie gennem Bx _|_ W1L1.
Den vandrette Afstand d mellem Vandmassen q Tyngdepunkt b
og Linien BG faas af Ligningen:
s q q
hvor s er den vandrette Afstand mellem G og Gt.
De fundne Spantearealer op til W1L1 benyttes til at tegne en
Opdriftskurve, Kurve OB'C' i Fig. 445 b; man kan da nogenlunde
let finde to Ordinater, A'B' og .C'D', til denne Kurve, saaledes at
Areal A'B'C'D' repræsenterer Vægten q og Tyngdepunktet af delte
Areal ligger i Afstanden d fra B. A'B' og C'D' angiver da Pladsen
for Endeskodderne af de to Naborum, hvis Fyldning med Søvand
gør W1L1 til Skibets Flydevandlinie.
Efter at have udført ovennævnte Beregninger for de valgte lan-
gentplaner, fremstiller man grafisk Resultaterne paa den Maade, at
de i hvert enkelt Tilfælde fundne Afstande mellem Endeskodderne
afsættes som Ordinater gennem Midtpunktet af de tilsvarende to Na-
borum. Kurven gennem Ordinaternes Endepunkter kaldes en Skod-
kurve og svarer altsaa til Vandlinie WLS Middeldybgang og Styi-
lastighed.
For enhver ny Middeldybgang med samme Styrlastighed som i
forrige Tilfælde erholder man altsaa en ny Kurve. I Fig. 450 b er
vist fire Skodkurver, svarende til de fire Middeldybgange i Fig. 450 a;
Endepunkterne af disse Kurver maa ifølge Konstruktionen ligge paa
to rette Linier, der udgaar fra Abscisseaksens Endepunkter og dan-
ner en Vinkel, hvis tg er 2, med denne Akse.
I Fig. 450 c er de i Fig. 450 a valgte fire Dybgange afsat paa en
lodret Linie, og Skodkurvernes Ordinatlængder afsat som Abscisser
udfor de tilsvarende Dybgange. Forbinder man Punkter, hørende til
samme Ordinat i Fig. 450 b, med en Kurve, faar man derved en
saakaldt Skod-Tværkurve. I den viste Tegning skærer alle Kurverne
hverandre i det Punkt paa den lodrette Linie, der svarer til en Dyb-
gang lig Skibets Sidehøjde H, dette er naturligvis kun rigtigt under
den Forudsætning, at alle Tangentplaner til Skoddækkets Underkant
afskærer det samme Deplacement af Skibet, thi kun i dette I ilfælde