ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
347 svarende Opdriftscentr um Bj finder man ved Hjælp af Spanteinte- gralkurverne og de dertil svarende Kurver for Spantearealernes Tyngde- punkter, se § 314, medens P og det dertil svarende Opdriftscenter bestemmes fra Skibets Deplacementsskala. I l ig- 445 kender man altsaa Punkterne B, Bt og G, hvor G er Skibets Tyngdepunkt uden Vand om Bord; BG er altsaa en Linie J_ WL og det ny Tyngdepunkt Gj ligger paa en Linie gennem Bx _|_ W1L1. Den vandrette Afstand d mellem Vandmassen q Tyngdepunkt b og Linien BG faas af Ligningen: s q q hvor s er den vandrette Afstand mellem G og Gt. De fundne Spantearealer op til W1L1 benyttes til at tegne en Opdriftskurve, Kurve OB'C' i Fig. 445 b; man kan da nogenlunde let finde to Ordinater, A'B' og .C'D', til denne Kurve, saaledes at Areal A'B'C'D' repræsenterer Vægten q og Tyngdepunktet af delte Areal ligger i Afstanden d fra B. A'B' og C'D' angiver da Pladsen for Endeskodderne af de to Naborum, hvis Fyldning med Søvand gør W1L1 til Skibets Flydevandlinie. Efter at have udført ovennævnte Beregninger for de valgte lan- gentplaner, fremstiller man grafisk Resultaterne paa den Maade, at de i hvert enkelt Tilfælde fundne Afstande mellem Endeskodderne afsættes som Ordinater gennem Midtpunktet af de tilsvarende to Na- borum. Kurven gennem Ordinaternes Endepunkter kaldes en Skod- kurve og svarer altsaa til Vandlinie WLS Middeldybgang og Styi- lastighed. For enhver ny Middeldybgang med samme Styrlastighed som i forrige Tilfælde erholder man altsaa en ny Kurve. I Fig. 450 b er vist fire Skodkurver, svarende til de fire Middeldybgange i Fig. 450 a; Endepunkterne af disse Kurver maa ifølge Konstruktionen ligge paa to rette Linier, der udgaar fra Abscisseaksens Endepunkter og dan- ner en Vinkel, hvis tg er 2, med denne Akse. I Fig. 450 c er de i Fig. 450 a valgte fire Dybgange afsat paa en lodret Linie, og Skodkurvernes Ordinatlængder afsat som Abscisser udfor de tilsvarende Dybgange. Forbinder man Punkter, hørende til samme Ordinat i Fig. 450 b, med en Kurve, faar man derved en saakaldt Skod-Tværkurve. I den viste Tegning skærer alle Kurverne hverandre i det Punkt paa den lodrette Linie, der svarer til en Dyb- gang lig Skibets Sidehøjde H, dette er naturligvis kun rigtigt under den Forudsætning, at alle Tangentplaner til Skoddækkets Underkant afskærer det samme Deplacement af Skibet, thi kun i dette I ilfælde