Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

349 det benyttede Forhold mellem Ladningens og vedkommende Last- rums Volumen afhænger naturligvis af Ladningens Art. Opg. 144. Vis, at en Vandmasse med fri Overflade har samme Indflydelse paa et Skibs Dybgangs- og Styrlastighedsforandringer, hvad enten man tænker sig den trængt ind i Skibet paa Grund af et Havari eller bragt ind i det ikke havarerede Skib. Vandmassens Form, Vægt og Beliggenhed skal være ens i de to Tilfælde. e. Stabilitetsspørgsmaal. 327. Dokning. Et Skib, der sættes i Dok, kan ikke forstøttes solidt paa Siderne, før det træder med hele Kølen; er der imidlertid Forskel paa Skibets og Dokklodsernes Styrlastighed, vil Skibet først træde med Hælen og her modtage et Tryk, som kan frembringe Væltning af Skibet. Dette Tryks Størrelse og Indflydelse paa Begyn- delsesstabiliteten lindes saaledes : I Fig. 451 flyder Skibet i Ligevægt ved Vandlinie WL med B og G som Opdriftscenter og Tyngdepunkt samt med Deplacementet P; fra det Øjeblik, da Skibets Hæl berører Dokklodserne, til det Øje- blik, hvor Skibets Køl berører disse paa hele Kølens Længde, skal et vist Rumfang Vand udpumpes af Dokken; den tilsvarende Opdrift p paa Skibet vil være Trykket paa Skibets Hæl umiddelbart før hele Kølen træder. Efterhaanden som Vandet udpumpes, tænker man sig en lodret opadgaaende Kraft lig Opdriftsformindskelsen anbiagt i Tyngdepunk tet af det tilsvarende Bælte paa Skibet. Naar den Vandmængde, der svarer til Skibets nødvendige Styrlastighedsforandring, er udpumpet, vil ovennævnte Kraft være p og virke i Tyngdepunktet F al Bæltet WLLjWj, medens den resterende Opdrift P—p har Angrebspunkt i B,, hvor pFB = (P—p)BBv Flytter man dernæst p til Skibets Hæl A, vil Styrlastigheden blive forandret og Opdriften P-p faa sit Angrebspunkt flyttet; er W,L, den ny Vandlinie og kalder man de vandrette Projektioner af ps og (p—p)* Angrebspunkters Flytninger for d og BjB.,, har man tilnærmelsesvis : ____ pd^P-pJB^. Denne Ligning er kun tilnærmelsesvis rigtig, idet den forudsæt- ter, at Resultanten Ps Retningslinie gaar gennem B efter Styrlastig- hedsforandringen ; den gaar imidlertid gennem G, og Fejlen, som i alle Tilfælde er lille, varierer altsaa med Længden BG.