ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
350 (39). CL i—' tn g Er Mj det langskibs Metacenter, svarende til Vandlinie W1L1, f Differensen mellem Skibets og Dokklodsernes Styrlastighed og 1 Skibets Længde, bliver: PB.M, f P=-~==- ----- ----- --------------------- f pd = (P—p) B, B2 = (P—p) tg O = (P—p) BjMj p som giver: Ved den praktiske Benyttelse af (39) maa man for d indsætte den vandrette Afstand mellem Vandlinie WLS Tyngdepunkt og Ski- bets Hæl samt for BjMt Værdien for BM svarende til Vandlinie WL, hvorefter man af Formlen faar en tilnærmet Størrelse af Trykket p, der benyttes til at bestemme Vandlinie WjLj i Deplacementsskalaen, svarende til Deplacementet P—p, herfra udmaales Længden af BjMj, hvis Indsættelse i (39) giver en omtrent rigtig Værdi for p. Krænger Skibet en lille Vinkel 0 under Dokningen, se Fig 451 b, vil Trykket p formindske Skibets Begyndelsesstabilitet, idet Stabili- tetsmomentet i denne Stilling er: (P—p)Gz1 — pGz2. Bliver sidste Led større end det første, vil Skibets oprejste Stil- ling være en ustadig Ligevægtsstilling og en Kæntring kan finde Sted, hvilket man har haft Eksempler paa i England og Tyskland. Lignende Undersøgelser kan gøres ved et Skibs Grundstødning eller ved dets Opsætning paa Beding. 328. Virkning af Vindstød paa et Skib under Sejl. Denne Opgave kan løses tilnærmelsesvis ved en isocaren Stabilitetskurve, svarende til Skibets Deplacement og Tyngdepunkt, men Kurven maa være tegnet saaledes, at dens Ordinater repræsenterer P Gz nits. Lad denne Kurve være OBFCj i Fig. 452 a. Det Krængningsmoment, som Vinden udøver paa Skibets Sejl- flade, kan sættes lig: p S h cos2 6 ----------mts; 1000 her er p Vindens Tryk i kg pr. m2 Sejlflade; S Arealet i m2 af Ski- bets Hovedsejl, som alle tænkes nedlagt i Diametralplanen af Hensyn til Sammenligning mellem Skibe med ensartet Sejlføring; li er Af- standen i m mellem Sejlfladens Tyngdepunkt, Sejlcentret, der bliver Angrebspunkt for Resultanten af Vindtrykkene, og Skibets halve Dybgang, hvor Vandets dynamiske Modtryk tænkes virkende; 0 er Krængningsvinklen. Udtrykkets Rigtighed bevises let, idet S og h