Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 351 — begge skal projiceres paa en lodret, langskibs Plan, der danner 0° med Skibets Diametralplan ; dets Størrelse findes for passende Kræng- ningsvinkler, og disse Værdier afsættes som Ordinater med Kræng- ningsvinklerne som Abscisser. Kurven gennem Ordinaternes Ende- punkter kaldes en Kurve for Vindtrykkenes Krængningsmomenter, lad denne være K B C i Fig. 452 a. Ved Krængningsvinkel O A er de to Kurvers Ordinater lige store; for et jævnt Vindtryk af Størrelse p kg/m2 vil Skibet være krænget denne Vinkel. Dersom Skibet krænges yderligere, f. Eks. af en Sø, medens Vin- den virker uforandret, vil kun den Del af Stabilitetskurven, som lig- ger over BC, have Betydning overfor den ny Paavirkning ; dette Areal spiller altsaa den samme Rolle for Sejlskibet, som hele Arealet af Stabilitetskurven for et Dampskib, hvilket er Aarsagen til, at man forlanger større Udstrækning af et Sejlskibs Stabilitetskurve end af et Dampskibs. 329. Tiltager Vindstyrken jævnt fra p til pi kg/m2, vil de ny Krængningsmomenter, afsat som Ordinater, give Kurven KjI^CjC, Skibet vil da krænges til Vinklen OA, ; men optræder denne For- øgelse som et Vindstød, vil Resultatet være følgende: Medens Skibet endnu er krænget Vinklen OA, vil Krængnings- momentet være AH, hvorfor Krængningen forøges; ved Vinkel OAt har Vinden tilført Skibet en Energi, som maales ved Arealet AHBjAj, medens det ved Krængningen udførte Arbejde er repræsenteret af Are- alet ABB1A1, Differensen mellem de to Arealer repræsenterer den Energi, som er ophobet i Skibet i Form af Bevægelsesenergi, der vil krænge Skibet yderligere samtidig med, al Vindtrykket tilfører ny Energi ; Bevægelsen kan derfor først standse, naar to Arealer, ABF D af Stabilitetskurven og AHED af Krængningsmomentkurven, er blevet lige store. For at Skibet ikke skal kæntre, udkræves følgelig, at Arealet af Segmentet BjFC-, er større end Arealet BHBj. Efter Vind- stødets Ophør vil Skibet naturligvis atter vende tilbage til Kræng- ning OA. Indtræffer Vindstødet i et Øjeblik, hvor Skibet af en Sø er bragt nærmere til den oprejste Stilling end Vinkel OA angiver, bliver Sta- bilitetsforholdene endnu uheldigere. Tænkes Skibet saaledes flydende i den oprejste Stilling, idet Vinden øges i Styrke, vil Væltning ske, hvis Areal BjFCj er mindre end Areal OI^Bj. Den engelske Professor Rankine er gennem ovennævnte Betragt- ninger, som skyldes ham, kommet til følgende Resultater vedrørende Sejlskibes Stabilitet og Sejlareal: Gradantallet mellem Ordinaterne gennem Bj og Ct maa ikke