Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

390 Regner nian t = 0 i det Øjeblik, hvor Skibet passerer den op- rejste Stilling og foretages der en Observation i det Øjeblik, da Skibel er i Yderstilling af en Rulning, faar man: T dø t=-, 0—Øm, ,- = 0, der indsat giver: 4 ’ dt ’ „ . n , ,, n _ _ 2:7. n n 2n . n f)m — B. sin o + B„ cos - 0 = B. cos -— B, sin 1 2 2 12 12 o = b2 2/rt ß — flni sin —- ................__ (68). 358. Teoretisk Bestemmelse af Rotationsaksen. Under Rulninger bevæger et (lydende Legeme sig om en Akse, der for en cylin- drisk Ponton kan bestemmes ved følgende Ræsonnement, se Fig. 490: Pontonens Tyngdepunkt G kan kun bevæge sig lodret op og ned, fordi Legemet kun er paavirket af de lodrette Kræfter, Tyngden og Opdriften, naar man ser bort fra Vandets og Luftens Modstand; Meta- centret M kan kun bevæge sig vandret, fordi dets Afstand fra Vand- overfladen er konstant, følgelig maa den instantané Rotationsakse være Skæringslinien mellem to Planer, der gaar gennem G og M og staar I disse Punkters Bevægelsesretninger, □: den instantané Rotationsakse gaar gennem z, hvis variable Beliggenhed er sammenfaldende med G for uendelig smaa Krængninger. For et rullende Skib stiller Forholdet sig noget anderledes, dog maa Rotationsaksen ligge i en vandret Plan gennem G som i forrige Tilfælde, se Fig. 491, men da Kurven FjF, der er Indhyllingskurve for de konse- kutive øverste Vandlinieplaners Tyngdepunkter, har sine Tangenter liggende i de respektive Vandlinieplaner, saa vil et Vandlinietyngde- punkt F, svarende til en bestemt Krængning, instantant bevæge sig vandret; Rotationsaksen maa derfor ligge i en lodret Plan gennem F, o: den instantané Rotationsakse gaar gennem O, hvis variable Beliggen- hed er sammenfaldende med G for uendelig smaa Krængninger. Ovennævnte teoretiske Bestemmelser af Rotationsaksen skyldes Englænderen Moseley. Opg. 150. Et Liniestykke ab af konstant Længde bevæger sig saa- ledes, at a beskriver en ret Linie, medens b beskriver en Cirkel, hvis Centrum ligger udenfor ab. Find den instantané Bevægelsesretning for et vilkaarligt Punkt c af ab. Opg. 151. Et Liniestykke ab af konstant Længde glider med sine Endepunkter paa to paa hinanden vinkelrette Linier. Et Punkt c af ab beskriver et Ellipsestykke under Bevægelsen; paa hvilken Kurve har dette Ellipsestykke sine Krumningscentrer?