Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 391 — 359. Bestemmelse af Rotationsaksen ved Forsøg. I § 17 er omtalt de Accelerationspaavirkninger, som et Skib er udsat for under Rulninger og Duvninger; vi kan nu undersøge disse Paavirkninger nær- mere, idet vi foreløbig antager, at G i Fig. 488 betegner Rotationsaksen. Betragt et Legeme, hvis Vægt er p, og hvis Afstand fra G er saa stor, at Legemets Tyngdepunkt og Inerticentrum kan anses for sammen- faldende; lad A være dette Fællespunkt og sæt GA — h, man har da: 0 = sin følgelig bliver Vinkelhastigheden : im?^cos og Vinkelaccelerationen: „ /2tt\2 . T te Il II I B z H i T . 2zrt . n Fqr 0 = Maksimumskrængningen Øm, er t —og sin = sin Q = 1, altsaa: hvilket Udtryk Yderstilling. Punktet As '2%V , og h Øln d20 dl3 altsaa betegner Bevægelsens Vinkelacceleration i en Acceleration i en Yderstilling bliver altsaa (69), £ h Øm fëï............................. (70) g \ T / Maksimum for det betragtede Legemes Inertivirkning, man ogsaa Formel (70) for Krængningsvinkler, 15°. Maksimum for Inertivirkningen af en Raa er Raaens Vægt, naar Øm = 30°, li - 25 m og T angiver følgelig o: Produktet af Legemets Masse og Acceleration. I Praksis anvender der er større end 10 à Opg. 152. Vis at omtrent lige stor med T = 8 Sekunder. Erstatter man Legemet i Fig. 488 med et kort Stangpendul, hvis Ophængningspunkt er A, vil delte Penduls Udslagsvinkel være Øa samtidig med, at Skibets Udslagsvinkel er Øm, fordi Pendulet maa stille sig i Retning af Resultanten for de to Kræfter, Tyngden og Inertivirkningen; følgelig faar man: sin (ff.. — Øm) sin a cosö., v ' — — =-------------------”, oß altsaa : g g h 0. h___T2 sin (øa — Øm) ..................... 4 Øm cos Øa (71),